TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Axel Jacobsen købte endnu en åring på Kriterieauktionen

af | Nyheder

Charlottenlundtræneren Axel Jacobsen forstærker sin stald med ungheste, og på søndagens udgave af Kriterieauktionen købte han en plag efter en dansk hoppe.

Staro Quentin (Resolve – Nirvana FH). Foto asvt

Nirvana FH er navnet på den danske hoppe, hvis hingste-afkom, Staro Quentin, Axel Jacobsen fik sidste bud på med 140.000 SEK.

Nirvana FH, der er efter SJ’s Photo – Aquila kommer ud af en af dansk travsports bedste hoppelinjer  – hendes oldemoder er Pouline, moder til bl.a. Indus.

Nirvana FH, der satte rekord 1.14.0 og tjente 269.000 SEK, har tidligere fået seks afkom, af hvilke Dajmen Am (Jaded) har løbet hurtigst med 1.11.8 og har tjent 293.800 SEK.

Fra 2016 har Nirvana FH en vallak efter Scarlet Knight, Gigaro Am 1.13.5 – 216.700 SEK.

Fader til Staro Quentin er Muscle Hill-sønnen, Resolve, der en overgang var en af USA’s allerbedste ældre travere, og som Åke Svanstedt tog over til Elitloppet i 2017, hvor den blev nummer tre bag Timoko og Propulsion.

Første årgang efter Resolve er åringer i år – han står i Canada til 7.500 dollars i bedækningspenge.