TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Axel ikke tunet endnu

af | 3. jul 2016 | Nyheder

Hvis konkurrenterne skal gøre sig håb om at kunne true Axel i de store årgangsløb, skal de forbedre sig meget, for den suveræne Love You-søn kan nemlig tunes endnu mere!

Ellen Piltogt og Rene KJær med Axel efter sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix. Foto Ole HIndby

Ellen Piltoft og Rene Kjær med Axel efter sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix. Foto Ole HIndby

-Jeg tror, at der findes mere udvikling i Axel, siger Ellen Piltoft – medejer og træner af søndagens suveræne Grand Prix-vinder, Axel.

-Hidtil har vi kørt ham med åbent hovedlag og fast vat i ørene. Hvis han nu fik lukket hovedlag og vat-udtræk, ja, så ved vi ikke, hvad der kan ske.

Men allerede i dag skal Axels jævnaldrende stå tidligt op, hvis de skal forsøge at matche ham.

-Når først dieselmotoren er slået til på alle otte cylindere, så sker der noget, og konkurrenterne skal være gode for at følge Axel, sagde Rene Kjær efter han havde bragt Axel til sejr.

Måske noget overraskende indledte Axel løbet meget langsomt, og han satte  mange meter til i forhold til næstfavoritten, Aron the Baron, der strøg til spids.

-Startmomentet er Axels svage punkt, men i dag var jeg egentlig ikke så ked af det, for havde vi været bedre med, så var vi måske blevet generet af de heste, der galoperede i første sving, siger Rene Kjær videre.

-Jeg havde kørt løbet nogle gange i hovedet på forhånd, og det kom faktisk til at forme sig, som jeg havde forestillet mig det. Aron the Baron i spids – og så måtte vi trykke på om end det blev senere i løbet  at vi kom frem til Aron the Baron end jeg havde troet.

-Jeg synes, at med dagens sejr fik Axel vist, at den er årgangens bedste hest.

– Jeg er meget glad og taknemmelig over, at jeg fÃ¥r lov til at køre hesten. Der er lavet en aftale med Henrik Lønborg, der køre hurtigarbejder med Axel, og den ordning er jeg meget glad for, at vi har fÃ¥et lavet, siger Rene Kjær.

-Det er jo sådanne løb, man året rundt kæmper for at være med i og helst vinde, og det er dejligt når det så lykkes.

Og dejligt med et entusiastisk publikum, der lever med i løbene, slutter Rene Kjær.

Axel med Rene KJær vinder suverænt Jydsk 4 årings Grand Prix. Foto Ole Hindby

Axel med Rene Kjær vinder suverænt Jydsk 4 årings Grand Prix. Foto Ole Hindby