Det kniber fortsat for derbyvinderen Axel med at finde den rette rytme i løbene.
Lørdag eftermiddag startede Axel med Christina Lindhardt i sadlen som næstfavorit i et montéløb på Jägersro, og undervejs så det faktisk ret godt ud for parret.
Efter at have taget en rolig start sendte Christina Lindhardt Axel i angreb med 700 meter tilbage, men snart fik den røde vallak lidt aktionsproblemer og Christina Lindhardt måtte samle hesten sammen og opgive angrebet.
Foran var Victorious Star med Henriette Larsen førende angrebet af storfavoritten Radieux med Sofia Adielsson – og en længde derefter lå Axel, da feltet gik ind i opløbssvinget.
Midt i svinget galoperede Victorious Star og umiddelbart efter galoperede Axel, der herefter var ude af løbet.
Radieux fortsatte i toptempo mod mål og sejrede overlegent i 1.12.4a/1640 m foran danske Shogun med Jessica Pilenberg i 1.13.4, der havde en galop undervejs– den fik 25.000 SEK i præmie.
Palermo Tårs med Nicole Marsing havde også havde galop undervejs, men tog løbets sidste præmie på en femteplads i 1.14.1. – det gav 5.500 SEK.