TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Axe Brogård og de andre

af | Nyheder

I Norge har Axe Brogård virkelig fundet melodien og vandt søndag sin 6. sejr i træk – og der var andre danske vindere søndag.

8-årige Axe Brogård (SJ’s Photo) har virkelig fundet melodien i Norge, hvor den søndag eftermiddag vandt sin sjette sejr i træk i år!

Bjørn Steine sad igen i sulkyen bag Axe Brogård, der sejrede på Forus-banen sikkert i 1.13.8a/2040 m – præmie 14.000 NOK.

Axe Brogård vinder for sjette gang i træk

Tidligere på dagen vandt en anden danskfødt hest, Duke Esterel (Esterel Sunset) for Geir Mikkelsen.

Det var årets første sejr for Duke Esterel, der vandt i 1.17.5/2080 m – også her var der 14.000 NOK i præmie.

Vi fortsætter til Sverige, for en tredje danskfødt hest triumferede for anden gang i år.

Det var Aki Elo-trænede Easy Peak (Super Photo Kosmos) der sejrede for André Eklundh i 1.15.4a/2140 m – præmie 20.000 SEK.

I det følgende løb vandt Paw Mahony med sin egen Livi Opal HM (Sj’s Caviar) for anden gang i år i otte starter.

Livi Opal HM sejrede i 1.15.4/2140 m – præmie 35.000 SEK.

Vi slutter på Solvalla, hvor Stall Ritas Paris by Cash (Djali) tog sin første sejr i år.

Paris by Cash, der trænes af Sandra Luomala, blev kørt af Richard L. Jansson og vandt i 1.15.6/2140 m – præmie 10.000 SEK.