TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Avenue Boulevard blev slettet

af | Nyheder

Hoppe Derby-kandidaten Avenue Boulevard kom ikke til start i Billund Hoppe Grand torsdag aften, da den markerede halthed under opvarmningen.

-Det havde jeg ikke lige set komme. Jeg var overbevist om, at jeg tog til Billund med en hest, der var i orden, og havde sådan glædet mig til at hun nu skulle i gang, fortæller Bent Viborg Pedersen, ejer og træner af Avenue Boulevard.

I aftes skulle Avenue Boulevard (Ganymede) have haft sin sæsondebut med træner Peter J. Hansen i sulkyen.

Efter en langsom opvarmning blev Avenue Boulevard  spændt for sulky til en ny opvarmning, og det var her træner Peter J Hansen konstaterede, at hoppen ikke var i orden.

-Hun løb skævt i vognen, og var ikke sig selv, så Peter mente, at vi ikke kunne. start Vi fik fat i banens dyrlæge og efter han havde undersøgt Avenue blev beslutningen om at slette hende taget, siger Bent Viborg Pedersen videre

-Hvad der helt nøjagtigt er galt med Avenue Boulevard ved vi endnu ikke. Hun skal nu nøje undersøges af min faste dyrlæge.

-Nu troede jeg ellers lige, at vi var på ret kurs med hende, men nu bliver det måske pause og måske kan jeg ligeså godt allerede nu slette hende i storløbene, men Hoppe Derbyet vil jeg nu nok lade hende stå i så lang tid som muligt, slutter en ærgerlig Bent Viborg Pedersen.

Billund Hoppe Grand Prix, som Avenue Boulevard skulle have startet i, vandtes overlegent af Turbo Star (ENS Snapshot) med Morten Friis.

Morten Friis blev Mr 100% i Billund, idet han også vandt sin anden start.

Det var i Jacob B. Sandgravs Vandrepokal, hvor han bragte Pina Colada (Dream Vacation) til kneben sejr.