• alti pant
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • From Above US 2022
  • internetauktion
  • Derby25
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px

Invasion fra Down Under i New York

For 10 år siden var det kuske som John Campbell, Mike Lachance, Ron Pierce, Catello Manzi og en syv-otte andre, som dominerede løbene på USA’s største travbane The Meadowlands. De fire nævnte er alle gået i pension, og flere af de øvrige har droslet kraftigt ned. Nu for tiden er det et helt nyt kuskekollektiv, som dominerer, og de hotteste navne kommer alle fra Australien eller New Zealand.

Den førende kusk på The Meadowlands, new zealænderen Dexter Dunn, fører Lion Safari Ås til sejr fredag aften. Foto: Lisa Photo.

I går kørtes der løb på tre baner i New Yorks umiddelbare nærhed. Om eftermiddagen kørtes der elleve løb banen i Bruce Springsteen hjemby Freehold. Bemærkelsesværdigt var, at seks af løbene vandtes af Eric Abbatiello, som både er træner og catchdriver. Ingen hans vindere i går var dog trænet af ham selv. Eric er søn af den legendariske Carmine Abbatiello, ”The Red Man” på grund af hans væddeløbsfarver, som var meget dominerende på Rooseveltbanen på Long Island, da den stadig eksisterede. Camine lever stadig, og – i det mindste frem til for et par år siden – deltog han i den daglige træning af sønnens heste. Carmine Abbatiello var så betydende, at han har fået en af de førende restauranter på Manhattan, ”Carmine”, opkaldet efter sig.

Carmine Abbatiello kørte også meget på Yonkers-banen i den nordlige del af Manhattan. Den lille 800 meters bane havde også løb i går aftes, og hovedløbet var en indledende afdeling af den store hoppeløbsserie Blue Chip Matchmaker. Det var pacers i går, og løbet, som kørtes kl. 19.59, vandtes af favoritten Alexa Skye kørt af den unge australier Todd McCarthy.

En god tids time inden, kl. 18.34, blev samme McCarthy tredje med favoritten Cocktails N Dreams i aftenens tredje løb på The Meadowlands. Han tog sig derefter til Yonkers for at vinde den ovennævnte sejr. Derefter gik det tilbage til The Meadowlands, hvor han i 8. løb blev femte med den svenskfødte træner Jenny Melanders traver Beyond Ordinary. I det efterfølgende løb, som kørtes kl. 21.24, vandt sin anden sejr for aftenen med paceren Juxta Cowgirl. Sejr på to forskellige baner med mindre end halvanden time efter hører vist ikke til sædvanlighederne.

I storløbssæsonen kan det ske, at kuskene benytter en helikopter til at tage sig mellem de to baner, men jeg mistænker, at unge Todd anvendte biltransport. De, som kender til de to baner, ved, at det tager ca. 45 minutter at kører fra den ene bane til den anen, og så SKAL trafikken spille med. Man skal nemlig over George Washington Bridge, og det er ikke altid legeværk.

Todd McCarthy er som skrevet fra Australien. Han er yngst blandt tre brødre, som alle er aktive travkuske. Andrew (Andy) McCarthy har snart været i USA i mange år og kører blandt andet træner Noel Daley’s heste. Den tredje bror, Luke, var også aktiv i Nordamerika, og det var ham som fik fornøjelsen af at køre selveste Muscle Hill til sejr i World Trotting Derby, da Brian Sears ikke kunne nå frem til Du Quoin fra Canada i tid. Luke er nu tilbage i hjemlandet, hvor han både træner og kører.

Todd McCarthy kom til The Meadowlands midt på sæsonen 2020, og han gjorde fin reklame for sig selv allerede dag et, idet han vandt ikke mindre end fire sejre. Til og med løbsdagen i går ligger Todd på en delt andenplads med broderen Andy. Begge har 30 sejre, men Andy har lidt flere andenpladser. Fører på kuskelisten gør den forsvarende champion Dexter Dunn klart med 52 sejre. Dunn er New Zealænder, og dermed er alle tre pladser på sejrsskammelen i øjeblikket viet Australasien. Højst placerede nordamerikaner er canadieren Yannick Gingras med 25 sejre.

Det må siges at være ret sensationelt, at kuske fra Down Under dominerer så totalt. Kørestilen er jo helt anderledes dernede. Man anvender sig af lange, smalle sulkyer (carts), og kuskene sidder ofte fremadlænede til forskel for USA, hvor kusken læner sig kraftigt bagover. Men australiere og New Zealændere har altid klaret sig godt i de i internationale kuskematcher, Verdensmesterskabet for eksempel, så køre hest kan de.

Derbykandidaterne: First Blood

I Travservices præsentation af årets Derbykadidater er turen kommet til årgangens Kriterievinder First Blood, som trænes i Skive af Morten Juul. Vi når træneren på telefonen lørdag morgen, da han er på vej til Billund Trav.

Morten Juul fører sin Kriteriumvinder First Blood ud på æresrunden. Foto Burt Seeger

 Vi indleder med standardspørgsmålet om, hvorledes First Blood har overvintret?

-Alt er gået efter planen, svarer Morten Juul. -Efter den sidste treårsstart i Grand Circle i Billund gennemgik han et grundigt dyrlægetjek og blev derefter kun arbejdet langsomt en måneds tid. Siden nytår er han blevet ridetrænet.

Hvordan vil du karakterisere ham som væddeløbshest?

-Han en stærk hest fra grunden og desuden hurtig i benene. Det er egenskaber, som kan komme ham til gode på de lange distancer. Som med alle de andre i årgangen ved vi dog ikke, om det rækker til at stå hjem på derbydistancens 3000 meter, men jeg tror det.

Han virker til at være gennemstabil, men der kom et plump i protokollen i Grand Prix-finalen i Århus?

-Det må betegnes som et uheld i arbejdet. Han tabte simpelthen et bagben. Efter den start har vi kørt ham uden bagsko, hvilket har haft god effekt.

Hvorledes ser planerne fra start ud?

-Jeg regner med at have ham startklar i slutningen af april eller begyndelsen af maj. Jeg er dog ikke så forhippet på Musketérdagen, da konkurrencen sikker bliver benhård. Jeg har endnu ikke kigget på hvilke alternativer, jag har, men måske kan vi finde et fireårsløb i Sverige, hvis det ikke indebærer en lang rejse. At starte ham i klassen med næsten 700.000 kr. på kontoen er ikke aktuelt. Jeg vil gerne give ham en god oplevelse første gang ude.

Og Derbyet er selvfølgelig det store mål?

-Ja, naturligvis, men det første delmål er at have ham helt på top til Jysk 4-årings Grand Prix. Efter Derbyet er jeg ret åben for forskellige startmuligheder. Om ikke andet er der jo altid Ålborgs Store og Grand Circle, slutter Morten Juul.

Derbykandidaterne: Fascination

Medens styrkeforholdet i toppen blandt F-årgangens hingste snævredes noget ind sidst på treårssæsonen står spindesiden tilbage med en lysende stjerne i form af franskejede og norsktrænede Fascination. Hoppen er så god, at hun til og med kan blive en kandidat til det ”rigtige” Derby.

Fascination og hendes danske partner Jeppe Juul. Foto: Ole Hindby

I går præsenterede status for Derbyårgangens spidskandidat Fossa, og i dag er turen kommet til den indtil videre alt dominerende hoppe Fascination, som ejes og er opdrættet af den franske stortræner Jean Pierre Dubois og hans familie. Fascination trænes i Norge af Frode Hamre, som vi nåede telefonisk.

Hvorledes har Fascination udviklet sig i løbet af vinteren, Frode?

-Vældigt, vældigt fint! Hun har passet sin træning til punkt og prikke, og jeg synes, at hun fysisk har lagt sig en hel del ud.

Har du bestemt, hvornår hun skal sæsondebutere?

-Hun er i princip startklar, men hun skal få sit første rigtige banearbejde på mandag, og derefter tager vi nok en beslutning om start. Det ligger måske tre uger frem i tiden. Jeg har dog ikke fundet nogen specifik opgave til hende endnu.

Hvorledes bliver oplægget frem til Derbyweekenden?

-Hun er jo ejet i Frankrig, og desværre er det jo ofte således, at ikke-skandinaviske ejere misser anmeldelser og indbetalinger til storløb. Det er også således i Fascinations tilfælde, hvilket betyder, at hun ikke har så meget at sigte på ud over Derbyet. Men der findes jo en del åbne rene fireårsløb, og jeg er ikke specielt urolig med hensyn til at finde opgaver til hende.

Dansk Trav Derby er mange gange blevet vundet af hopper, men efter Hoppederbyets indførsel i 1981 har vi – bortset fra samme års vinder Duvil – ikke haft en hoppe i vindercirklen efter et Derby.

Frode, med tanke på den overlegenhed, Fascination hidtil har vist, findes der da mulighed for, at vi får hende at se hingstene og vallakkerne i selve Dansk Trav Derby?

-Jeg vil ikke udelukke det, hvis hun viser sig at være så god, men indtil videre er målet Dansk Hoppederby, slutter Frode Hamre.

Derbykandidaterne: Fossa

Træner Gordon Dahl har Fossa, der af mange anses for at være forhåndsfavorit til Dansk Trav Derby 2021, i sin varetægt. Men har han også fået en af outsiderne Frederik, i træning, og stalden indeholder måske også en hoppederbykandidat i Facebook. Men dem vender vi tilbage til. Dagens fokus er på Fossa.

Gordon Dahl-trænede Fossa med Steen Juul. Hesselborg Foto

I dag indleder travservice.dk en artikelserie, i hvilken forberedelserne for årets derbykandidater følges.

 I sagens natur er det forhåndsfavoritten Fossa og dens træner Gordon Dahl, som bliver de første, vi tager pulsen på. Fossa blev, som de fleste ved, i efteråret solgt til hårdt satsende Stald Rita.

Gordon, som de fleste af Wishing Stones afkom fylder Fossa ikke så meget i landskabet. Har han udviklet sig noget i løbet af vinteren?

-Ja, jeg synes det. Han er faktisk blevet en pænt stor hest på hele 163 cm i mankehøjde, og han har også fyldt på i kroppen, og han er større end det indtryk, man får af ham. Han har kunnet passe sin træning og virker stærk.

Har du planlagt hans sæsondebut?

-Der er jo ikke så meget at vælge mellem med en 4-åring med en million på bankkontoen. Det må blive årgangsløbene, vi satser på, og da er Skives Musketerdag den 2. maj nærliggende. Men kan jeg finde et rent fireårsløb på nogen af de vestsvenske baner i løbet af april, er det ikke utænkeligt, at sæsondebuten sker tidligere.

-Det store mål for året er i sagens natur Dansk Trav Derby den 29. august, og vejen dertil går blandt andet via Jysk 4-års Grand Prix. Derefter er der jo nogle andre løb, Derbyrevanchen i Ålborg eller Sprintermesteren i Billund. Jeg tror i øvrigt, at Fossa kan blive en god sprinter.

-Nu, hvor vi taler danske årgangsløb, så er jeg af den opfattelse, at der er alt for mange. Forstået på den måde, at de bedste danske 4-åringer er velforsynede med startmuligheder hele sæsonen. Det fører til, at de ikke behøver at søge hårdere opgaver i udlandet, og dermed hærdes de ikke på samme måde, som de svenske årgangsfæller. Jeg tror, at dette forhold er en væsentlig årsag til, at vi har så fortvivlet svært ved skabe danskfødte heste, som er konkurrencedygtige i den ældre internationale elite, siger Gordon Dahl

Med dette lidt kontroversielle statement forlader vi Gordon Dahl for denne gang, men vi vel løbende vende tilbage til udviklingen blandt derbykandidaterne.

Dagens emne: Copenhagen Cup

Danmarks eneste store internationale løb Copenhagen Cup mister sin Gruppe 1-status. Dette er en naturlig følge af, at løbet køres med en præmiesum, der er lavere end den, som kræves for at komme op på Gruppe 1-niveau. Så nu melder diskussionerne om dansk travsports behov af en stort internationalt løb igen.

Siden Charlottenlund Travbane åbnede sine porte første gang i 1891 har der været kørt adskillige opgraderede storløb for den internationale klasse. Indledningsvis afholdtes disse løb i forbindelse med jubilæer (Decenniumløb 1901 og 25 års Jubilæumsløb 1916), men i 1928 gennemførtes for første gang et løb, som siden er endt i det, vi i dag kender som Copenhagen Cup.

Løbet fik navnet Internationalt Mesterskab, hvilket det beholdt helt frem til 1966.

For første gang fik man en hest at se på en dansk væddeløbsbane, som med rette kunne kaldes for Europas bedste hest – Guy Bacon med dens legendariske træner Charlie Mills!

Man kørte et lignende løb, dog med noget mindre dignitet, allerede i 1929, og i årene 1931-32 vendte løbet tilbage.

Derefter efter kørtes Internationalt Mesterskab mere sporadisk, og 2. verdenskrig satte en midlertidig og naturlig stopper for løbets gennemførelse.

 Efter krigen kørtes løbet ret hyppigt (i årene 1957 – 1966 hvert år bortset fra 1963), oftest afhængig af, om der fandtes økonomi og/eller en speciel anledning dertil.

I årene 1967 – 1974 kørtes der intet Internationalt Mesterskab.

Der gennemførtes et større internationalt løb i 1969, men det var uden samme dignitet.

I 1974 køres et løb ved navn Data-Saab Trofæet, og det blev forløberen til Copenhagen Cup, som kørtes første gang året efter og er blevet afviklet lige siden.

Fra 1976 og godt ti år frem i tiden havde Charlottenlund Travbane et nært samarbejde med München-Daglfing, Bjerke i Oslo og ikke mindst Solvalla i Stockholm om internationale travere, som indgik i et fælles storløbscirkus, som normalt sikrede banerne to amerikanske, to franske og ofte også en eller to italienske heste til start.

Copenhagen Cup skiftedes med Solvalla om at køre først af de to med den anden bane ugen efter.

Men da Elitloppet fik gjort sin dag permanent med Charlottenlund ugen senere blev det sværere og sværere at få de internationale stjerner til København, og samarbejdet ophørte fra 1987.

Det åbnede samtidig for de danske hestes muligheder at gøre sig gældende i løbet samtidig med, at arrangøren måtte give afkald på at få heste som Mack Lobell (han startede i stedet i Koster Memorial 1990), Sugarcane Hanover og de bedste franskmænd til start.

Præmiesummen på 500.000 danske kr. lå fast i mange år og begrænsede naturligvis den internationale kvalitet, men de udenlandske islæt bevaredes dog overraskende vel.

Det øgede antal danske islæt og gode resultater i Copenhagen Cup gav løbet et løft og en ny accept.

Man hører fra tid til anden beklagelser over, at for mange penge går til udenlandske hesteejere, men sandheden er, at danske heste de seneste 20 år har taget godt for sig af retterne samtidigt med, at vi har fået mulighed for at opleve internationale kvalitetsheste i Charlottenlund.

I fjor var selveste verdensmesteren Zacon Gio til start, hvilket var hestens første Europastart udenfor hjemlandet Italien.

Tidligere har vi haft fornøjelsen af at opleve bl.a. verdens mest vindende hoppe, Moni Maker, de svenske stjerner Victory Tilly og Zoogin, franske Mara Bourbon osv. i Copenhagen Cup.

Det er min opfattelse, at Copenhagen Cup selv har bevist sin eksistensberettigelse, og selvom det i et par år har været nødvendigt at begrænse præmiesummen findes der et stort potentiale i løbet, og med øget aggressivitet i for eksempel sponsorarbejdet, bør finansieringsmuligheder være til stede.

Uanset, hvor Lundens fremtid ligger, er Copenhagen Cup et nødvendigt lokomotiv for at holde interessen for travsporten i Danmark oppe.

Travtræner Eyvind Schnell 100 år

Tirsdag den 9. marts, var det 100 år siden, at travtræner Eyvind Schnell fødtes. Schnell var træner i København fra 1950 til 1976 (de sidste seks år udelukkende på Amager) og på Skovbo Travbane fra 1976 til han faldt for aldersgrænsen i 1991.

Eyvind Schnell var en markant skikkelse bland de københavnske travtrænere.

Hans slagfærdighed ledte til stor popularitet, men han var også en meget dygtig træner, som vandt adskillige af vore største løb.

Om Schnells karriere og hans liv frem til hans død som 89-årig i 2010 kan du læse mere på travsportshistorie.dk, hvor der er et dobbeltportræt med Eyvind Schnell og sønnen Bjarne, der også var travtræner. – klik her

Dagens emne: Toårsstarter

Starter med travheste i alderen to år, som er den lavest tilladte alder for deltagelse i væddeløb, har været en ”varm kartoffel” i mange år. Travservice bringer her en subjektiv belysning af, hvad der er det optimale for den yngste årgang.

Væddeløbsheste – såvel trav- som galopheste – avles frem til at blive væddeløbsheste.

Det ligger i sagens natur, at jo tidligere en hest kan komme til start, jo hurtigere findes der mulighed for en tilbagebetaling af produktionsomkostningerne, som i hestens tidlige år hovedsageligt består af omkostninger til følhoppen, bedækningspenge, pleje og optræning.

At der er forskel på, hvornår en hest er klar til at komme til start, er der ingen tvivl om.

Ligesom hos mennesker er hestenes udviklingstakt individuel.

Nogle er tidligt udviklede, andre behøver mere tid.

At konkurrere på højt niveau allerede inden, individet er færdigudviklet, kender vi fra humanidrætten, f.eks. fra tennis, hvor en del når op i verdenseliten, inden de er fyldt 18 år og ikke er helt færdigudviklede. At en 2-årig traver ikke er så udviklet som en 5-årig, hersker der ingen tvivl om, men der findes ingen fysiske forhindringer for, at en hest kan start i væddeløb allerede som 2-åring.

Det er omfanget, som er kernepunktet.

Der findes de, som er af den opfattelse, at en 2-åring overhovedet ikke bør tillades at starte, til dem, der mener, at det i princip bare er at komme i gang.

Men at det enten er sort eller hvidt, er en forkert opfattelse, og jeg synes, at diskussioner om toårsstarter ofte får forkert fokus.

Lad det være sagt med det samme: Denne skribent er tilhænger af 2-åringsløb.

Som travfreak synes jeg om at se de unge heste udvikle sig i væddeløbssammenhæng, og vi kommer ikke bort fra det allerede omtalte faktum, at det har betydning, at opdrættere og hesteejere får hurtigere uddeling.

Men det bør kun ske på hestens præmisser.

For eksempel er jeg overbevist om, at en 2-åring har bedst af at starte i de varme måneder fra juni til oktober.

Som det er nu, ligger hovedløbene for 2-åringer ofte i november eller december, hvor de unge heste tvinges til at præstere med vinterpels under dårlige baneforhold. Nej, på det tidspunkt bør den unge hest have ferie suppleret med lettere vintertræning.

Man kan naturligvis tilbyde sent udviklede 2-åringer starter i de lave klasser mod lidt ældre heste (3- og måske 4-åringer) sidst på året.

Årets sidste rene toårsløb – det kan jo passende være Vinterfavoritten – bør ligesom i ”gamle dage” køres først i oktober måned, og derefter ser vi frem imod treårssæsonen.