• HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px

Dansk hoppederbyvinder til start ved Vermos stortrav

Vermo Travbane i Helsinki afvikler denne weekend Finlands modsvarighed til Copenhagen Cup-weekenden. I dag på førstedagen kommer den danske hoppederbyvinder Dream Girl til start.

Dream Girl, som starter i dag på Vermo, ses her ved sin hoppederbysejr for Nicolaj Andersen. Foto Burt Seeger.

Lørdagens hovedbegivenhed på Vermobanen i Esbo udenfor Helsinki er det finske hoppederby, som køres som programmets 10. løb. Stor favorit er den af Solvallas Timo Nurmos trænede Chicarita, som Ari Moilainen skal køre. Lidt tidligere på dagen – i 6. løb – starter den danske hoppederbyvinder Dream Girl med startspor 7 i et opgør over 2120 meter med autostart. Hun ser ud til ar stå med en jævn outsiderchance.

Dagens program omfatter mange koldblodsløb, og der indledes med et montéløb for racen. I morgen søndag er der mere fokus på de varmblodige heste, og i centrum står naturligvis Finlands største internationale løb Finlandia Ajo over 1620 meter med autostart. Travservice vender tilbage med en forhåndsomtale søndag formiddag.

Fynsk forår trods regn og rusk

På papiret så eftermiddagens travprogram på Fyens Væddeløbsbane meget lovende ud, og trods et meget skiftende vejr med både strålende sol, øsregn og kraftig blæst blev forventningerne indfriede.

Peakadilly blev dagens hurtigste vinder på Fyens Væddeløbsbane. Arkivfoto: Halmstadtravet.com

Dagens første løb var for den laveste klasse. Desværre blev det til galop for alt for mange af deltagerne. Bland andet for den fra start førende Ginger Ice (Birger Jørgensen), som fejlede på den sidste langside. En, som holdt sig på benene og gik rigtig godt, var Marc Bæks svenskfødte hoppe Louane, som lå sidst undervejs men via tredje spor i sidste sving gik til en klar og nydelig sejr.

 Det næste løb blev rigtig godt. Steen Juul bag Falm forsøgte at forsvare indersporet fra start, og det så næsten ud til at lykkes, men Cash Sali (Knud Mønster) var stærkere og kom forbi. I opløbet forlod Juul ryggen på Mønster og efter nogen kamp gik den flotte Falm forbi. Steen Juul påpegede at sejren var sikrere, end det så ud til, da Falm er meget bekvem af sig. Vindertiden 1:13.7a/1600 meter var meget fin.

Mellem 2. og 3. løb kom der en ordentlig regnbyge, men det fik ingen større negativ betydning. Axel Jacobsen fløj fra startspor 7 til front med America Style, som dog var slået, da den gik ind i opløbet. Udefra kom Kasper K Andersen med egentrænede Frygtløs, som tog en let sejr efter et løb nede i feltet. Til slut lykkedes det Flik Flak Gry (Søren Johansson) at snuppe andenpladsen fra America Style.

Bo Westergaard svigtede med sine to første favoritter Flaming volo i 1. løb og amerikaneren Tabische i 3. løb. Begge fejlede tidligt. Men i 4. løb vendte heldet, idet Westergaard efter et løb nede i feltet kunne føre franskfødte Hamilton d’Am til sejr. Det var dog lige ved at glippe, idet John Køhler fik bakset Ellie’s Coktail fri fra vinderhullet til et sidste øjebliks angreb, som bragte hesten frem til en mulespids efter Westergaards hest. Ellie’s Coktail var streget på 0.39% af V5-kuponerne og havde forårsaget en total udrensning i kuponerne.

Nævnte Bo Westergaard kørte i 5. løb fejlfrit med Louisiana, som sad sidst undervejs. Men den rundede hele feltet til sikker sejr. Steen Juul fik kørt sig lidt fast i 4. par udvendigt med F The Big New, som derefter sluttede forrygende af til andenpladsen en mulespids før DJ KK, som gik et heroisk løb for Hussein Kassir i positionen udvendigt på den førende startraket Haha Ha (Michael Lønborg).

Bo Westergaard fik dermed to dagssejre, og det samme gjorde Steen Juul, som vandt den sidste V5-afdeling med den tidligere svenske Derbydeltager Peakadilly. Juul måtte finde sig i at havne sidst i feltet, som gennem to sletninger var blevet reduceret til otte deltagere, men det skulle vise sig ikke at være noget problem, idet Mythical Lindy-sønnen gik meget stærkt på den sidste langside, hvorved den nåede op udvendigt på tidligt førende tyske gæst Larsson (Heiner Christiansen, Hamborg). Larsson forsvarede sig bravt, men den krængede lidt udad i opløbet, og Peakadillys sejr blev om end ret kneben alligevel sikker. Vindertiden var strålende med 1:13.2a.

Fighter KK manifesterede sig i sine tre sidste treårsstarter som en af årgangens tophopper, og hun sluttede sæsonen af med vinde Dansk Avlsløb i netop Odense. I sæsondebuten i Århus galopperede hun tidligt, så i dagens 7. løb tog René Kjær hende roligt og satte sig sidst i det ni heste store felt. En anden Derbykandidat, Flamboro Downs (Anders Pedersen) førte løbet til midt i opløbet, hvor Fighter KK efter en hurtig sidste halvomgang spurtede forbi til en meget let sejr. Også de hurtigt afsluttende Destiny’s Diamond (Allan Elkjær Svane) og Cirkeline Day kom forbi Flamboro Downs straks inden mål.

Ved Ron Gurfeins død

Som nævnt sent i går aftes er den kendte travtræner Ron Gurfein i en alder af 80 år afgået ved døden. Travservice beskriver her hans fantastiske karriere.

Gurfein fødtes og voksede op i New York City. Han begyndte som travtræner i 1965 og havde fra 1967 sin stald ved den 800 meters banen i Monticello – beliggende upstate New York og populært kaldet The Mighty M – som blev hans faste holdepunkt i 20 år.

Han drev sin stald i samarbejde med Ricky Kurtz, som kørte staldens heste i løb, mens Gurfein aldrig satte sig i løbssulkyen.

Allerede dengang var han kontroversiel, idet han og hans partner satte et stort reklameskilt op på motorvejen uden for Monticello.

På skiltet syntes staldens farver tydeligt: hvid dress med et brunt starts and stripes skjold. De farver beholdt Gurfein hele karrieren.

Det har altid været Ron Gurfeins karakteristik, at han udelukkende trænede travere. Men hans første store triumf som træner kom faktisk med en pacer, Higher Power, som med Mickey McNichol i sulkyen i 1982 vandt storløbet The Adios på The Meadows-banen i Pittsburg.

Hans bedste traver på den tid var en hest ved navn Hardesty, men hans første verdensberømte traver var superhoppen Franconia.

Franconia (født 1981 v. Nevele Thunder) deltog bland andet i det kortlivede internationale storløb Statue of Liberty Trot 1985, hvor svenske Meadow Road (Torbjörn Jansson) vandt begge afdelinger. Franconia blev senere solgt til Sverige, hvor hun fik hele ni afkom, som uden undtagelse alle floppede.

Statue of Liberty Trot blev kørt på The Meadowlands, til hvilken Ron Gurfein flyttede sin trænervirksomhed 1987. Der fejrede han sine største triumfer i 90’erne, idet han vandt The Hambletonian 1994 med Victory Dream, 1966 med hoppen Continental Victory og 1999 med Self Possessed. Alle tre kørtes af Mike Lachance.

Gurfein trænede også den fantastiske hoppe Beat the Wheel, som kørt af Cat Manzi forbedrede Mack Lobells verdensrekord 1:09.7 til 1:09.5.

Første gang, jeg traf Ron Gurfein, var i forbindelse med Elitloppet 1993, hvor han bragte den lille fukshoppe Imperfection til start. Det år deltog også Baltic Striker, som Gurfein trænede i dens USA-karriere med god succes.

Mit vigtigste minde af Ron Gurfein stammer fra 1997.

Continentalvictory havde som nævnt vundet Hambletonian 1996, og det blev bestemt, at hun skulle fortsætte løbskarrieren som 4-årig.

På Solvallas vegne drog jeg i januar til Florida og Sunshine Meadows, hvor Gurfein vintertrænede sine heste, og inviterede hoppen til Elitloppet. Mit indtryk var, at Ronnie var oprigtig interesseret i at starte, men i begyndelsen af april ringede han med den triste meddelelse, at Continentalvictory var alvorligt skadet og ikke mere kunne bringes til start.

I 1999 blev Ron Gurfein årets træner i USA, og i 2006 valgtes han ind i The Hall of Fame i Goshen.

Hans sidste rigtigt store hest må være Cantab Hall, som blev Trotter of the Year i 2003.

Ron Gurfein havde kælenavnet ”The Trotting Guru”, og han havde i mange år en klumme ”Ask the Guru”.

Han var en stor personlighed med en fantastisk humor, og jeg havde glæden af at have personlig kontakt med ham i mange år.

Vi skrev sammen på Messenger, og den sidste meddelelse fra ham kom på min fødselsdag den 5. april 2020: ”Happy Birthday my young friend and stay safe”.

Gurfein boede de sidste mange år i Boca Raton, Florida, men han vi ivrigt interesseret af sporten, som blev hans liv, og så sent som i november 2019 var han til stede ved den store auktion i Harrisburg.

Ron Gurfein er død

En af de mest betydende travtrænere i nordamerikansk travsport, Ron Gurfein, afgik onsdag aften ved døden.

Vidunderhoppen Continentalvictory som vandt The Hambletonian for Ron Gurfein. I sulkyen Mike Lachance.

Ron Gurfein, som blev født den 30. oktober 1940, var en stor travtræner i USA, og han skabte opmærksomhed om sit navn gennem, at han udelukkende trænede travere. Pasgængere sås aldrig på hans træningsliste. Han var manden bag   Hambletonianvinderne Victory Dream, Continentalvictory og Self Possesed.

I morgen bringer Travservice en længere artikel om Gurfein.

Ingen søndagsløb i Berlin

På grund af mangel på startvillige heste har Mariendorfbanen i Berlin set sig tvunget til at aflyse den planerede løbsdag den kommende søndag.

Ingen søndagsløb på Mariendorfbanen

Tysk travsport kæmper med et stort problem: Hestemangel. Det sker alt oftere, at en bane bliver nødt til at aflyse en planeret løbsdag som følge af, at der er for få startvillige heste til rådighed. Senest er det gået ud over Derbybanen Mariendorf i Berlin, som trods en stor offensiv ikke lykkedes med at få et tilstrækkeligt antal startheste til gennemførsel af løbsdagen den kommende søndag.

Søndag er den suverænt mest populære løbsdag i Tyskland. Derfor er søndagene meget attraktive for banerne. Mariendorf er den bane, som er blevet tildelt klart de fleste søndage, og det er ingen hemmelighed, at de øvrige baner føler sig forfordelte af landets centralforbund, som har sit hovedsæde på netop Mariendorf.

Derfor må det føles bittert, når en søndag i begyndelsen af højsæsonen pludselig bliver løbsfri. Et halvstort løb med 10.000 € i præmiesum, som skulle være kørt på søndag, er flyttet til den 20. juni. Mariendorf forsøger igen søndag, den 16. maj, samme dag som Copenhagen Cup køres i Charlottenlund.

Portræt af en 40 års jubilar

I lørdags, den 1. maj, var det 40 år siden, at den dengang 26-årige John Friis nedsatte sig som selvstændig travtræner på Nordvestjysk Væddeløbsbane i Skive. Travservice har i den anledning talt med jubilaren.

John Friis

John Friis er født i Skive, og han kom tidligt i kontakt med travet, idet hans far kom på travbanen for at spille på hestene.

-Jeg fulgte med, men det var først, da jeg var en 14-15 år, at jeg begyndte at interessere mig for hestene, fortæller John Friis. Da interessen vel var der, fik jeg arbejde hos Victor Borregaard igennem hvis stald, mange kommende travtrænere har vandret.

Du var en overgang jockey i Charlottenlund, men det var du ikke specielt længe?

-Da jeg fyldte 18, fik jeg plads ved Hans Andersen hos hvem, jeg var i 1½-2 år. Så skulle jeg ind som soldat i hjemmeværnet, og da jeg var klar med min værnepligt, blev det således, at jeg begyndte i Skive igen. Det var hos Karsten Andersen.

Har du haft andre læremestre?

-Ja, en til, Steen Juul, som jeg var hos, indtil at jeg begyndte som træner den 1. maj 1981. Jeg gik på trænerskolen i 1979 og var på hold med blandt andet Axel Jacobsen, Birger Jørgensen og Jørn Laursen.

Blev det til succes med det samme, du startede op?

-Nej, absolut ikke! Konkurrencen i Skive var dengang som nu benhård. Det var jo de sidste par år, inden Steen Juul flyttede til København, og der var flere andre dygtigt, som tog godt for sig af retterne. Jeg har altid måtte kæmpe for det, men det gør heller ikke noget.

Hvilken eller hvilke heste har været de bedste i årenes løb?

-Kandis må være den bedste. Med hende vandt jeg Grand Circle Hoppechampionat på hjemmebane. Der var 160.000 kr. i førstepræmie, så det var stort. Racing Lady var tredje i Hoppederbyet, og også Flik Flak fik jeg mange glæder med.

Nu er dit professionelle oplæg noget anderledes?

-Min kone Gerda og jeg har knægte, Henrik (chef i spilleselskabet Derby25), Morten og Peter (bestyrelsesmedlem i DTC), som alle interesserer sig brændende for travsporten. Morten så meget, at han selv er blevet travtræner. Han og jeg har bygget en slags kompagniskab op, og i de seneste år, er de Morten, som har stået for licensen og løbskørselen.

Og det oplæg har haft succes?

-Absolut, vi har også fået bedre heste efter, at Morten er kommet i gang. Politiken er vel den bedste hidtil. Jeg har selv kun tre heste på min træningsliste, og de hører ligesom sammen med dem, så Morten står for. Jeg fylder 67 i år og er faktisk folkepensionist.

Betyder det, at du nu skal nyde pensionisttilværelsen?

-Nej, jeg fortsætter som hidtil så længe, jeg er frisk.

Det lyder ikke som om, at du fortryder, at du blev travmand?

Nej, det gør jeg virkelig ikke. Det er en livsstil, og at mine sønner og svigerdøtre også engagerer sig så meget i sporten er for mig beviset for, at jeg har valgt ret livsgerning, afslutter 40 års jubilaren.

Det må vel være verdensrekord?

Det sker med jævne mellemrum, at vi hører om travkuske, som kører løb højt oppe i alderen. Men hvem er tidernes ældste montérytter? Kan det være ham her?

Vi læser i Væddeløbsbladet fra den 26. april 1951, at en gentleman ved navn Joseph Canico netop havde vundet et ridetravløb på banen i den nordafrikanske by Algiers. Hestens navn var Rochelais, og monsieur Canico ejede den selv. Bortset fra den eksotiske lokalitet, så var det spektakulære ved sejren, at Joseph Canico var 82 år gammel! Er der nogen, som slår den?

Er denne bedrift verdensrekord?

Listen over ejendommelige verdensrekorder blev formodentlig øget med endnu en efter lørdagens travarrangementer i USA.

Aaron Merriman

Navnet Aaron Merriman ringer sikkert en klokke hos mange danske travfans, selvom han aldrig har haft nogen relation til europæisk travsport. Merriman kører mest i det centrale USA og ses i princip aldrig i de store Grand Circuit-løb på østkysten og i Canada.

Merriman kører mest på Ohio-banerne Miami Valley og Northfield Park og tager nogle få udflugter til Pennsylvania for at køre på The Meadows i Pittsburg. På the Meadowlands ses han næsten aldrig. Merriman blev den første kusk i verden at vinde over 1.000 sejre to år i træk.

I går lørdag kørte Merriman i dagens første løb kl. 12.08 og vandt med paceren Wild Bill. Han derefter yderligere ni løb og sluttede med at vinde 13. løb, som kørtes kl. 16.47 med yderligere en pacer, Pal O Mine Hanover. Det var hans femte dagssejr, og han havde desuden taget en tredjeplads og nogle placeringer.

Derefter satte Merriman sig i bilen og kørte de 219 miles (ca. 350 km) til Northfield Park. Han nåede frem således, at han kunne deltage i banens 7. løb, som han vandt med paceren Alwaysashiningstar. Han kørte derefter yderligere syv løb og vandt fire af disse. Desuden en tredjeplads og et par mindre placeringer. Det 15. og sidste løb kørtes kl. 23.59.

Merrimans dagsarbejde sluttede med i alt 18 starter med 10 sejre og to tredjepladser som resultat. Det drejer sig ikke om en verdensrekord i antal løb samme dag. Den har Heinz Wewering, som engang vandt 11 løb i Hamburg, formodentlig. I USA har i hvert fald både Roger Hammer og David Miller vundet 10 løb samme dag, og der kan være flere, som vi ikke kender til. Men at køre på to baner med flere hundrede kilometer imellem samme dag og vinde fem løb på begge er findes der nok ingen, som slår.

Aaron Merriman er som sædvanlig den klart førende kusk i USA. I år har han kørt 1367 løb og har vundet 235, hvilket giver en sejrsprocent på 17.19%.

Dexter Cup til Åke Svanstedt

Treåringsløbet Dexter Cup er årets største begivenhed på den lille 800 meters-bane i Freehold, New Jersey. Lørdag eftermiddag lokal tid kørtes årets udgave, og det blev til yderligere en svenskrelateret sejr.

Hesten som mindedes i dag: Dexter

Dexter Cup er blevet kørt siden 1960, og i sine glansdage var det et meget stort og eftertragte løb. Størst var det tilbage i 1984, hvor præmiesummen nåede op i 384.341 $. Det år gik sejren til Speed Merchant, som enere blev en god og populær avlshingst i Danmark. Speed Merchant formåede at besejre selveste Baltic Speed i tiden 1:14.2.

I år var præmiesummen på 115.583 $, og den har ikke været over 200.000 $ siden1992. Dagens vinder blev 16:10-favoritten Incommunicato (Chapter Seven), som trænes af svenskeren Åke Svanstedt, som lod Yannick Gingras køre. Vindertiden blev 1:12.5. Sunny Crocket (Andy Miller) blev anden før Fifty Way (Steve Smith).

Hoppeafdelingen Lady Suffolk var delt i to divisioner doteret med 36.057 $ hver. Til forskel for Dexter Cup har Lady Suffolk faktisk holdt præmieniveauet gennem årene. Den første division vandtes af brødreparret Melander. Mattias kørte den af storebror Marcus trænede Izzy Demsky (E L Titan) til sejr i 1:13.8. Den anden division vandtes af outsideren Spruce Creek (Muscle Hill) kørt af Daniel Dubé. Vindertiden var 1:13.3.

Der var yderligere to løb for travere på Freeholds program. Begge var amatørløb. Vi noterer, at det ene vandtes af den 75-årige Joe Faraldo med Presidente Zette (Muscle Hill), som gav 18 gange pengene. I det andet løb var Faraldo tredje.

Tysk storstald med positiv dopingprøve

Den store nordtyske travstald Gestüt Lasbek, hvor danske Christian Lindhardt indtil for godt to år siden var privattræner, blev i torsdags orienteret om, at en af deres heste, Piemonte, var blevet testet positiv i en dopingprøve.

Stutteri Lasbeks privattræner Josef Franzl

Gestüt Lasbek, som er beliggende nord for Hamborg, bedriver både en stor opdrætter virksomhed, ligesom man har Tysklands største private væddeløbsstald, i hvilken der konstant er 35 heste i træning.

Efter at Christian Lindhardt stoppede som staldens privattræner, har den bayeriske stortræner Josef Franzl været chef for træningsvirksomheden. Franzl har fortsat den succes, som Lindhardt også fik mulighed for at smage på, og stalden har en enormt høj sejrsprocent.

Den 5. april startede staldens hest Piemonte (v. Trixton) på Hamburg Bahrenfeld-banen i dagens 5. løb. I den forløbne uge viste det sig, at den dopingprøve, som rutinemæssigt blev taget på hesten, var positiv for substansen Trimethoprim, som er et antibiotika, der sættes ind mod infektionssygdomme, i dette tilfælde ved anvendelse af midlet Sulfadiazin.

Træner Franzl offentliggjorde i går fredag et statement, i hvilket han påtager sig det fulde ansvar (i henhold til det reglementsfastsatte træneransvar), og han giver også en plausibel forklaring til, hvorledes Piemonte har fået stoffet i sig. To af staldens øvrige heste – blandt andet den kendte Love You-datter Obango – blev behandlet med midlet den 29. marts. Franzl mistænker, at Piemonte har fået midlet i sig i forbindelse med fodring uden mulighed for at placere et ansvar på staldpersonalet. Gestüt Lasbek er kendt for sine rigorøse sikkerhedsforanstaltninger i alle sammenhænge, og ikke mindst med hensyn til omgang med medicin.

Men nu kommer vi til noget meget interessant. Det er nemlig tilladt at starte en hest på antibiotika i Tyskland! Gør man det, skal man blot ved en eventuel dopingprøve meddele, at hesten har gennemgået en sådan behandling. Det skete ikke ved dopingprøvetagningen den 5. april. Af den simple grund, at Piemonte jo ikke var blevet behandlet med antibiotika men formodentlig har fået midlet i sig ved et uheld.

Det skal blive meget interessant at se, hvorledes det tyske travcentralforbund – HVT – agerer videre i sagen. Det skal påpeges, at det indtil videre kun er en såkaldte A-prøve, som er analyseret. B-prøven kan jo vise sig at give et andet resultat. Piemonte er indtil videre udelukket fra at starte.