På lørdag afvikles Prix du Luxembourg med 110.000 Euro i præmiesum.
Løbet afvikles på Vincennes i Paris (billedet), og går over distancen 2100 meter med autostart. Der er i år 18 heste på startlinien. Ingen af disse er danske.
Prix du Luxembourg er et løb med store traditioner. Indenfor de senere år er løbet blevet vundet af så fine heste som Orlando Sport, Exploit Caf, Alisi OM, Egon Lavec, Solar Effe og Fan Idole.
I år får løbet bl.a. deltagelse af Irving Rivarco (it), der i fjor vandt Sweden Cup, og Brioni (s) der var 3’er i Elitloppet.
Startlisten:
1. Tinita Love – Pierre Vercruysse 2. Punchy – Jean Boillereau 3. Main Wise As –Pierre Levesque 4. Rapide Lebel – Eric Raffin 5. Opaline d´Atuout – Matthieu Abrivard 6. Ismos FP – Enrico Bellei 7. Prodigious – Jean Philippe Dubois 8. Nina de Gesvres – Pierre Yves Verva 9. Brioni – Joakim Lövgren 10. Look MP – Vincenzo Piscuoglio Dell´annunziata 11. Irving Rivarco – Roberto Vecchione 12. Quactus Leman – Franck Nivard 13. Pomerol de Laumac – Laurent Claude Abrivard 14. Pabius – Jean Loic Claude Dersoir 15. Fabrice Axe – Jean Michel Bazire 16. Rodrigo Jet – Jean Etienne Dubois 17. Nil – Loic Desire Abrivard 18. Fitzgerald Bigi – Andrea Guzzinati
Det er med fornøjelse vi nu kan byde velkommen til travtræner Morten Juul som annoncør og samarbejdspartner på TravService.dk!
Morten Juul kan med rette betegnes som en af travsportens kometer, som hvert år har forbedret sit resultat ganske betragteligt. Sidste år vandt stalden således 54 løb og passerede for første gang 2 millioner i indkørte præmier – kun overgået Flemming Jensen og Steen Juul.
Med base i Skive har Morten opbygget en stjernespækket stald, hvor heste som Obelix Damhus, Oustanding Shadow, Laughing Stock, M T Big Business og Laredo King har været med til at slå hans navn fast med syvtømmersøm.
Stutteri Laser – som netop har forlænget samarbejdsaftalen med TravService.dk – kan i år præsentere to helt nye avlshingste, der tilbydes danske hoppeejere på transportsæd.
Det drejer sig om de to amerikanskfødte hingste, Holiday Credit (Credit Winner) og Citation Lindy (Cantab Hall), der begge ejes i Finland af Stutteri Kemppi og fik deres debut i avlen i fjor.
– Holiday Credit står til 2.000 kr + 2.800 euro, mens Citation Lindy står til 2.000 + 10.000 kr, hvilket er et specialtilbud til danske hoppeejere. Jeg synes det er et par særdeles spændende hingste, der repræsenterer noget af det nyeste blod i amerikansk avl, siger Bo Seisbøll, som i forvejen har et samarbejde med Kemppi omkring hingsten Diesel Don, der også i 2011 tilbydes danske hoppeejere på både frost- og transportsæd. – Sidste år påstod vi at Diesel Don var en meget spændende hingst, og siden har han bl.a. haft de fem første heste over mål i finsk Breeders Crown for 2-åringer. Det er aldrig sket før! siger Bo Seisbøll, som efter tabet af Mr Flirt for nylig, ikke har nogle traverhingste opstaldet på Stutteri Laser i år. – Men vi har stadig fuldblodshingsten Chinese Mandarin opstaldet. Han bedækkede 23 hopper sidste år, hvor vi endvidere inseminerede i alt 185 hopper. Udover de tre Kemppi-hingste har vi også frostsæd fra bl.a. Andover Andover, Dream Vacation og Hövding Lavec, men vi inseminerer med alle til rådighed værende hingste, både trav-, fuldblod og rideheste. Det er en stor del af vores reproduktionsforretning, der også omfatter bl.a. ægtransplantationer og tapning af frostsæd.
Mr Flirt kan også bruges i 2012 Bo Seisbøll mistede for nylig succeshingsten Mr Flirt, der blev fundet død i sin boks pga. hjertestop, men Stutteri Laser har heldigvis en del frostsæd efter Valley Victory-hingsten og sæden må benyttes til og med 2012. – Mr Flirt er blevet obduceret, men det er ikke til at sige hvad der var årsagen til hjertestoppet. Det var højst overraskende og der var intet at bemærke dagen før, siger Bo Seisbøll. – Jeg har jo været i denne her branche i mange år, så jeg ved at den slags kan ske, men det er da mærkeligt at han ikke er her mere. Mr Flirt har trods alt fyldt meget i mit liv de sidste 12 år og var en hingst med en kollossal udstråling. Mr Flirt bedækkede sidste år knapt 20 hopper.
Man kan læse alt om Stutteri Lasers hingste på www.stutterilaser.dk, ligesom der også kommer en annonce i næste nummer af Væddeløbsbladet.
Teaser Elegance levede resultatmæssigt ikke op til forventningerne i eftermiddagens løb på Lunden, hvor den tidligere V75-vinder sluttede på femtepladsen i tiden 1.15,8/2020 meter, men hestens nye træner var rimeligt tilfreds med præstationen.
– Jo, vi havde da håbet at han kunne gå ud og vinde, men jeg havde ikke regnet med at de ville køre 15 fra spids og 1.13 den sidste kilometer, så SKAL det blive svært, siger Morten Juul. – Alt i alt synes jeg Teaser Elegance gik OK. Han pustede ikke efter løbet og havde normal puls, så hvis bentøjet ellers har det fint i morgen, er det bare at se frem mod næste start. Han manglede nok bare det her løb i kroppen.
Iflg. Travbanen.dk har Stald V P (Birthe og Bent Viborg Pedersen) solgt staldens formentlig tre bedste heste til Norge, bl.a. Derbydeltageren O O Seven V P!
Foruden O O Seven V P drejer det sig om Oliver V P og Ofelia Vic, der alle går til Norge sidst på ugen og dermed tabt er tabt for dansk travsport.
Stald Rita har igen været på indkøb – denne gang på den svenske avlsforening ASVTs internetauktion, hvor Jørgen Jensen i går investerede i den 3-årige hingst Dusted Again.
Svenskregistrerede Dusted Again (Andover Hall – Too Hot For Me) er opdrættet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust i Skive og af ren amerikansk afstamning.
Hesten blev solgt på forrige års Eliteauktion i Sverige for 460.000 SEK og har siden auktionen været i træning hos Stig H. Johansson.
Dusted Again er endnu ustartet, men blev godkendt i præmieløb i september måned i tiden 1.30,0/2160 meter.
Poltiken – vinder af bl.a. Grand Circle 3-års Championat – har indledt forberedelserne til 4-årssæsonen, hvor det helt store mål selvfølgelig er Dansk Trav Derby 2011.
– Politiken har holdt ferie på en gård vi har lige i nærheden, men er netop kommet ind i træning igen og stille og roligt begyndt “genoptræningen”. 1. februar skruer vi mere op for blusset og træne hårdere, men der er ingen aktuelle planer endnu, siger Morten Friis.
Som 3-års vandt Politiken otte løb og 463.000 kroner.
John Friis-trænede Nubi Lens sikker i Golden Cup, hvor storfavoritten Teaser Elegance aldrig kom ind i løbet. Ny sejr til Dennis Olsen-trænede New Stars. Morten Friis og Nicolaj Andersen dagens profiler med to sejre hver.
Teaser Elegance har tidligere vundet flere V75-løb i Sverige, men at dømme ud fra dagens præstation på Lunden, er der fortsat noget at arbejde med for Morten Juul.
Som 21:10-favorit fik den hollandskfødte hest ellers et rimeligt perfekt løb i tredje par udvendig, men da Steen Juul trak ud til angreb på bagerste langside, var Teaser Elegance ikke meget for at løbe fremad og parret måtte tage til takke med en mindre placering.
Opgaven blev ikke lettere da Morten Friis efter ca. 500 meter kunne overtage føringen med John Friis-trænede Nubi Lens (Climbing Bud), der siden holdt et jævnt hårdt tempo og sejrede helt efter behag i tiden 1.15,9/2020 meter foran Opal Fine og Saida Camillo.
– Med det spor jeg havde i volten var det mit eneste håb at komme tidligt frem til føring, og da der kom lidt tumult i første sving, valgte jeg at køre fremad. Jeg kunne se at Christoffers hest løb og rullede lidt, og så fortsatte jeg bare frem til spids. Han fik selvfølgelig et hårdt løb, men holdt dampen opppe hele vejen og tabte ikke farten på noget tidspunkt, siger Morten Friis på vej hjem mod Skive.
Morten Friis var også på pletten med staldkammeraten Winning Royal (Power To Charm), der tog spids fra start for siden at slippe til en offensivt kørt Naomi Avenue, som overtog kommandoen på første langside.
Winning Royal sad siden lukket inde i bag den førende, men 150 meter før mål blev der angrebsplads og så kunne “Årets Komet” sende sin hest frem til rimelig sikker sejr i tiden 1.16,3a/2000 meter foran Olina B og Naomi Avenue.
Winning Royal
– Med Winning Royal flaskede løbet sig helt perfekt. Jeg fik spids fra start, men kunne ikke nå at svare Naomi Avenue, der var lidt for gal og så valgte jeg i stedet at blive siddende i ryg på denne, og han afgjorde let da jeg trak ham ud. – Jeg købte faktisk Winning Royal, der er lillebror til Gulddivisionshestn Regent Royal, ubeset via en annonce på Internettet af Skellefteå-amatøren Lage Berglund. Han var meget billig og har tjent nogle gode penge allerede, så det har været en fin handel for Bjarne Tang Nielsen.
Otte starter – seks sejre New Stars har udviklet sig til en rigtig sejrshest siden Dennis Olsen overtog træningen i slutningen af august måned i fjor. I dag tog Mr Flirt-sønnen således sin sjette sejr i otte starter for “Turbo” efter en overbevisende præstation.
Fra start kunne New Stars ikke være med da Coola Superba forsvarede sit inderspor i kamp med Juicy Fruit, men ind på første langside sendte Nicolaj Andersen sin hest fremad i andet spor og efter ca. 550 meter sad favoritten i føring.
Player Simoni hang godt med de sidste 4-500 meter, men New Stars havde løbet helt under kontrol og sejrede ganske let i tiden 1.15,8a/2000 meter foran Player Simoni og en fint afsluttende Opossum.
New Stars
Nicolaj Andersen havde tidligere på dagen sejret med egentrænede Orlando (King Conch), der efter føring fra start til mål var helt overlegen i tiden 1.18,7a/2000 meter foran Obelix Østervang og Lucifer Brodde.
Afstamningen forpligter Kenneth Nielsen indledte eftermiddagens løb med Pojk (Climbing Bud), der som helbror til Hoppe Derbyvinderen Irony Of Fate (1.12,9a-635.000 kr) har været en del forventninger til og de er måske på vej til at blive indfriet.
Det var hestens første start for Kenneth Nielsen, som kørte til spids efter 800 meter og efter en afslutning i 16-tempo den sidste kilometer sejrede Pojk ganske sikkert i rekordtiden 1.17,9a/2000 meter.
Pojk
Fremhæves skal også Henrik Thomsen-trænede Omaha (Varenne), der stod for en ganske saftig præstation i amatørløbet for Linette Olsen.
Omaha havde nogle “trafikproblemer” undervejs, men var klart stærkest til slut, hvor konkurrenterne blev forvandlet til statiser og sejrede blev ganske let i tiden 1.19,0/2000 meter foran en fint afsluttende Luffe Ringhøj.
En af Danmarks bedste avlshopper, Blue Wave (mor til Nobodybeatsthebeat), går til superhingsten Muscle Hill.
Peter Rudbeck Jørgensen er ikke bange for at tage chancer, og han tager nu den store pengepung frem, og bedækker Blue Wave (Speedy Crown) ved Muscle Hill (Muscles Yankee).
– Muscle Hill udbydes af Offspring i Sverige på Frostsæd. Prisen er 30.000 dollars plus moms. En ”svedig” pris, men det skal prøves. Blue Wave er 19 år efterhånden, og har fortjent det – og jeg glæder mig allerede. Det var i grunden Nobodybeatsthebeat, der skulle have haft muligheden, men hun må vente et par år, siger Peter Rudbeck.
Muscle Hills bedrifter:
Som 2-åring: $700,000 Breeders Crown kval. & Final (WORLD RECORD – 1:53.3) $500,000 Peter Haughton kval. & Final $175,000 NJSS Final $98,000 Bluegrass div. $84,400 International Stallion Stake div.
Som 3-åring: $1.5M Hambletonian kval. & Final $1M Canadian Trotting Classic kval. & Final $540,000 World Trotting Derby Final $384,000 Kentucky Futurity kval. & Final $200,000 American National Final $185,250 Stanley Dancer Multiple NJSS div. vinder $617,880 Breeders Crown
Efter 3-års sæsonen indstillede man Muscle Hills løbskarriere. Verdensrekordholderen og Årets hest i USA 2009 står nu opstaldet som avlshingst på Southwind Farms.
Nobodybeatsthebeat gøres klar til 2011-sæsonen
Her i vinterpausen gøres Danmarks mest vindende hoppe gennem tiderne, Nobodybeatsthebeat (2.216.157 kr.) klar til den kommende sæson, og alting tegner lyst.
– Hun har det rigtig godt. I øjeblikket går hun “bakketræning” på skridtbåndet. Vi påbegynder intervalarbejdet lige så snart Skive Trav får optøet intervalbanen. Humøret er hvass, og jeg påtænker start i marts, såfremt vejret tillader det, siger Rudbeck.
Michael Lønborg-trænede Hanoi (884.843 kr.) gør comeback på Jägersro tirsdag den 1. februar.
Hesten har ikke startet siden den 18. juli i fjor, hvor det blev til galop, men nu er Netted-sønnen klar til genoptage karrieren. Hanoi blev godkendt i prøveløb på Lunden den 9. januar i tiden 1.19,0. Vallakken er blevet 11 år gammel, og det er således ved at være sidste chance, hvis hesten skal nå at runde millionen til sine ejere J. Kveller & C. Jakobsen.
Hanoi har foreløbig gjort 99 starter. Han har vundet 27 løb, og har rekord 1.12,0.
Den 1. februar har Hanoi trukket et perfekt spor 1 bag startbilen. Distancen er 1640 meter, og afvikles med autostart. Vinderen løber af sted med 40.000 SEK.
Startlisten: 1 HANOI Lønborg Michael 2 VINNALT HERKULE Söderkvist Stefan 3 SIMON STARLIGHT Sjunnesson Jörgen 4 LAMAL JUBB Rönning Anna 5 SMASHING DAME Eriksson Kim 6 REAL DESIRE Ingves Peter 7 COLDPLAY PELLINI Uhrberg Thomas 8 START BRODDE Takter Johnny 9 RIDGEHEAD CAHORE Kolgjini Lutfi 10 STARO YODEL Lindblad Niklas