TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Auktionsheste i Grand Prix-løb

af | Nyheder

Halvdelen af de heste der i eftermiddag er til start i de tre Grand Prix-løb på Jydsk Væddeløbsbane var som åringer enten udbudt til salg på Derbyauktionen eller på Opdrætterforeningens auktion.

Expensive Attitude, der er en af favoritterne til sejren i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix, kostede 450.000 kr. som åring, Foto Ole Hindby

I 2017 havde Dansk Travsports Centralforbund besluttet sig for at gøre noget ekstra ud af årets Derby-auktion.

Man indgik samarbejde med forsikringsselskabet, Agria og auktionen fik nu et officielt navn, Agria Copenhagen Sale. Man havde desuden fået anmeldelser af åringer med afstamninger, der ikke normalt kommer på auktioner i Danmark. Desuden var hele auktionens set up inspireret af bl.a. Kolgjini-auktionen med DJ og lyseffekter.

Man havde også inviteret en række udenlandske gæster og alt i alt må man sige, at nyskabelsen gik hjem.

83 % af de fremstillede heste blev solgt til en gennemsnitspris på 77.981 kroner – hvad der var den højeste siden 2007 (året før Finanskrisen).

Gennemsnitsprisen kunne sagtens have fået et nøk opad, idet to af de fremstillede heste, Eastboundanddown (Explosive Matter – Nobodybeatsthebeat) og Eric the Eel (Muscle Hill – Laurel America) begge blev købt tilbage for 750.000 kroner.

Denne duo er til start i Jydsk 3-årings Grand Prix i eftermiddag.

I Grand Prix-løbet starter yderligere to heste, der blev solgt på Derbyauktionen, nemlig 1 Epic (Dream Vacation – Omega Sund), der kostede 130.000 kroner og 4 Empire (Västerbo Prestige – Gossip Gal), der kostede 150.000 kroner.

I Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix var følgende på auktion:

2 Expensive Attitude (Muscle Hill) – solgt for 450.000 kr.

5 Evita (Wishing Stone) – solgt for 105.000 kr.

9 Eyecandy (Wishing Stone) – solgt for 44.000 kr.

11 Energy Mix (Broad Bahn) – tilbage for 140.000 kr. (hed Eline Damgaard)

12 Eenymeenyminymoe (Västerbo Prestige) – solgt for 80.000 kr.

I Grand Prix-Consolation var ikke færre end 9 heste udbudt på enten Derby- eller Opdrætterforeningens auktion i 2016:

2 Extreme (Chocolatier) – solgt for 150.000 kr.

3 Eldorado (Offshore Dream) – tilbage for 35.000 kr.

4 Elton H (From Above US) – tilbage for 30.000 kr.

5 Eivo Torkdahl (Wishing Stone) – solgt for 62.000 kr. (hed Excellentstone)

6 Ericano (Calvin Capar) – solgt for 10.000 kr.

7 Epoque (Great Challenger) – solgt for 15.000 kr.

10 Echezeaux (The Liquidator) – solgt for 13.000 kr. (hed Ekko Shadow)

11 Enzio (Pastor Stephen) – solgt for 68.000 kr.

12 Encore Simoni (Yarrah Boko) – solgt for 35.000 kr.