TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aubrion du Gers var ikke uheldig

af | 3. apr 2019 | Nyheder


Opløbssvinget rundt tegnede alt til sejr til Bugsy Malone i Grand Prix Angers – storfavoritten Aubrion du Gers sad tilsyneladende fast bag trætte hest.

Med omkring 1000 meter tilbage af onsdagens franske hovedløb, Grand Prix Angers sendte Yoann Lebourgeois næstfavoritten Bugsy Malone frem til føring, og parret lagde hurtigt omkring 20 meter mellem sig og feltet.

I feltet sad storfavoritten Aubrion du Gers med Jean Michel Bazire fast i ryg på Blues de Landiers, der udvendigt for sig havde Beau de Grimoult.

Ind i opløbet var situationen uændret – alt tydede på at Bugsy Malone ville gentage sejren fra løbet i fjor, hvor den tilføjede sejrsvante Aubrion du Gers nederlag.

Men så skete der noget i feltet.

Pludselig galoperede Beau de Grimoult med Franck Anne og blev trukket ud i banen.

Det gav angrebsplads til Aubrion du Gers, der nu optog jagten på Bugsy Malone.

Bugsy Malone skød ikke samme fart som tidligere – ja, den gik nærmest i stå op mod mål – måske fordi den var alene.

Det betød, at Aubrion du Gers fik fat i udbryderen og kunne gå forbi til sejr i fine 1.12.8/2150 m volte!!

Bugsy Malone besatte andenpladsen i 1.12.9.

13. sejr i træk til Aubrion du Gers, der fik 24.750 Euro i førstepræmie.

Og i totalisatoren gav han et vinderodds på 1.40, mens pladsodds var minimum-oddset 1.10.  I Pladsspillet var der alene omsat for 800.460 Euro – eller omkring 6 millioner kroner.