TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aubrion du Gers trods startgalop

af | Nyheder

Der var sikkert nogle favoritspillere, der fik et mindre chok, da ellers så stabile Aubrion du Gers galoperede fra start i søndagens storløb, Grand Prix du Sud-Ouest på banen Beaumont-de Lomagne.

Aubrion du Gers med Jean Michel Bazire Arkivfoto Kim Gudmand

Frankrigs bedste vallak. Aubrion du Gers (Memphis du Rib) er i gang med at lave en ny sejrsrække, og sejr nummer fem i træk kom i hus søndag eftermiddag – og endda trods en startgalop.

Det er ikke noget Aubrion du Gers normalt laver, men her kastede den sig i galop kort før startstedet, men det lykkedes Jean Michel Bazire at få den tilbage i trav.

Men noget terræn tabte parret dog.

Bazire er ikke en mand, der så let giver op, og man kunne måske have troet, at han så ville give Aubrion du Gers i løb i bagfeltet, og så spille en speed ud til slut.

Men nej.

Bazire kørte fremad ude i tredje spor med Aubrion du Gers og efter 700 meters kørsel km parret frem udvendigt for den førende Billie de Montfort med David Thomain.

Her lå de dog ikke længe, før Bazire kørte videre til spidsen.

Og derefter sad Aubrion du Gers på løbet.

Ganske vist kom såvel Billie de Montfort som Anna Mix med Franck Nivard i angreb i opløbet , men Nivard sad nærmest og opmuntrede dem til at komme nærmere frem mod målstregen.

Aubrion du Gers sikrede sig førstepræmien på 90.000 Euro  let i 1.12.9a/2400 m foran Anna Mix og Billie du Montfort der begge noteredes for 1.13.0.

Aubrion du Gers, der gav 1,40 som Vinder, har nu vundet 9 sejre i 11 starter i år. Derudover er det blevet til en anden- og en tredjeplads.

Aubrion du Gers er næste gang meldt på Vincennes den 7. november – i et lærlingeløb!