TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Atter uro på Lunden

af | Nyheder

Et flertal i bestyrelsen i Det Danske Travselskab har tirsdag aften besluttet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor man stiller sine mandater til rådighed.

Spørgsmålet om fremtiden for Charlottenlund Travbane er nu resulteret i, at fire af Det Danske Travselskabs bestyrelsesmedlemmer er blevet enige om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling snarest muligt.

-Den nuværende bestyrelse er kørt fast og samarbejdet mellem os fungerer ikke. Det kan medlemmerne ikke være tjente med, og derfor stiller vi allerede nu vore mandater til rådighed, siger næstformanden Anders Hendriksen.

-Det helt store spørgsmål er, hvad vi skal med Lunden, og vi er nogen der foreslår, at der laves en lokalplan for hele området, der ved et salg vil kunne indbringe omkring 750 millioner kroner.

-Det vil kunne dække omkostningerne ved at forlade Lunden og etablere en ny væddeløbsbane, siger Anders Hendriksen, der heller ikke lægger skjul på, at de udtalelser bestyrelseskollegaen Jørgen Sthelis kom med på mandagens medlemsmøde om, at der kun var to personer i bestyrelser, der arbejdede – Sthelis og formanden Pål Tung –  også er medvirkende til beslutningen om en ekstraordinær generalforsamling.