Økonomien er sund på en af landets mindre travbaner, Nykøbing F Trav, der atter havde et positivt regnskab i 2025.
Onsdag aften var der ordinær generalforsamling i Nykøbing F Travbane A/S og atter kunne bestyrelsesformanden Erling Clausen og hans team vise et positivt resultat i regnskabet – for 2025 var det på cirka 22.000 kroner efter skat.
Kun i 2019 har overskuddet efter skat været mindre – da var det 11.664 kroner.
Den hidtidige næstformand Anders H, Nielsen har trukket sig ud af bestyrelsen og i hans sted blev Jesper Winther valgt ind.
Ny næstformand er Rene Clausen.

