Det franske auktionsfirma Arqana måtte atter konstatere en nedgang i såvel priserne som i købelysten på sommerens mix-auktion i Cabourg i tirsdag eftermiddag.
Blot 55,2% af de udbudte heste fandt nye købere og gennemsnitsprisen faldt med 10,7% i forhold til 2016, idet den blev 10.820 Euro.
Også forårsauktionen i Cabourg udviste en negativ tendens, idet priserne her faldt med 12.7% i forhold til året før
Tirsdag blev avlshingsten A Nous Trois (Orlando Vici)dyrest med et bud på 80.000 Euro.
A Nous Trois, der har rekord 1.12.3 og tjent 389.260 Euro har startet frem til den 2. juni i år, men uden den store succes.
Den har samtidig også virket i avlen og bedækket 72 hopper i år – i fjor bedækkede den 54 hopper.
Blandt løbshestene blev den 3-årige Enjeu du Goutier (Ready Cash) dyrest med et bud på 42.000 Euro – den har endnu sin første start til gode, men blev godkendt i begyndelsen af maj måned i 1.18.8.
Køber var i øvrigt belgiske Stal Campus, der også er ejer af bl.a. Winston Sisa.
40.000 Euro kostede den ligeledes 3-årige Eden Petteviniere (Ganymede), der har startet tre gange og var vinder i sin seneste start den 30. marts i1.16.7.
Det dyreste hammerslag på auktionen – som var et tilbagekøb – faldt på 120.000 Euro.
Da følhoppen Ambra Somolli (Coktail Jet) ifol ved Charly du Noyer var i ringen.
Se alle auktionens resultater på dette link – klik her