TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Atomic Rain vandt igen

af | 4. maj 2016 | Nyheder

Den danskfødte Atomic Rain, der som åring blev solgt på Elitauktionen for ikke mindre end 770.000 SEK vandt også i anden sæsonstart.

Svenskregistrerede Atomic Rain, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust i Skive, startede for første gang fra Roger Walmanns træning for tre uger siden, og vandt på Mantorp.

I aftes var Atomic Rain (Muscle Hill) til start på Eskilstuna i etløb over  2140 meter auto, og her blev det til en ny sejr.

Kenneth Haugstad sad i sulkyen bag Atomic Rain, som han sendte til føring efter 400 meters kørsel. Siden bestemte parret løbets udvikling, og selv om Luna Nera Doc med Torbjørn Jansson sluttede godt af ude i banen, var sejren aldrig i fare.

Atomic Rain, der dog ikke var helt pletfri i stilen ned gennem opløbet, sejrede i 1.17.0a/2140 m og fik 20.000 SEK i præmie.

Moder til Atomic Rain er Affinity, der også er moder til bl.a. Derbyvinderen Atomic Rain.