TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Atle Hamre forbereder comeback – i Frankrig

af | 25. apr 2019 | Nyheder

Den kontroversielle norske travtræner og kusk Atle Hamre, der i 2009 fik en udelukkelse på livstid fra norsk travsport, har ansøgt om fransk trænerlicens.

Atle Hamre

En procedurefejl har åbnet muligheden for at 59-årige Atle Hamre måske kan vende tilbage som aktiv i travsporten – ikke i Norge, hvor han er udelukket på livstid, men i Europas største travsportsland, Frankrig.

Muligheden for at Atle Hamre kan genindtræde de aktives rækker i franske travsport skyldes, at det norske centralforbund aldrig meddelte Hamres livstidsudelukkelse til UET eller det franske centralforbund.

Det skriver norske tgn.no.

Ifølge tgn.no er Atle Hamre langt fremme i bestræbelserne på at få fransk trænerlicens.

Han har fransk adresse og har to gange været til interview hos det franske spillepoliti, der sammen med det franske indenrigsministerium kan bevilge tilladelse til at Hamre kan blive fransk træner.

Atle Hamre er udelukket af norsk travsport efter flere sager, der bl.a. omfatter pengeafpresning og trusler på liv.

Selvom Atle Hamre ikke officielt har kunnet virke som travtræner i Norge, er det ingen hemmelighed, at han har arbejdet med i stalden hos sin broder, Frode, ligesom han har været aktiv som formidler af heste fra USA til Norge.