TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Atlanta satte verdensrekord

af | Nyheder

4-årige Atlanta med Yannick Gingras satte i nat verdensrekord for hopper, da hun vandt finalen i The Graduate-series på The Meadowlands i 1.07.9 – en forbedring af Hannelore Hanovers rekord på 1/10 sekund.

Atlanta vinder i verdensrekordtidne 1.07.9 foran den næsten skjulte Six Pack. Foto Lisa Photo

Sidste års vinder af The Hambletonian Stake, Atlanta (Chapter Seven) med Yannick Gingras fortsætter med at vinde, og i nat kunne hun på en afslutning efter 1.06,0/400 m vinde en kneben sejr over længe førende Six Pack (Muscle Mass) med Åke Svanstedt i The Graduate-finalen på the Meadowlands.

Teletimeren stoppede ved distancetiden 1.49.1 – omregnet til vor kilometertid 1.07.9 – en forbedring af Hannelore Hanovers  (Swan for All) verdensrekord for hopper på 1.08.0, ligesom det er forbedring af Ice Attractions (Muscle Mass) verdensrekord for 4-årige hopper på 1.08.5.

Atlanta og Yannick Gingras efter verdensrekordløbet. Foto Lisa Photo

Lars Berg-ejede Six Pack var slået med hoved og hals og fik også noteret 1.07.9.

Der var 125.000 dollars i førstepræmie og 62.500 dollars i andenpræmie.