TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

ATG ændrer betingelserne for V75-jackpots

af | Nyheder

Fra den 13. april ændrer ATG betingelsernes for hvordan en jackpot videreføres i spillesystemet.

Hidtil har det været sådan, at i en ordinær V75-omgang, hvor gevinsten for 5 rigtige har været mindre end 15 kroner eller ingen har ramt 7 rigtige, så er hele puljen gået videre til næste spilleomgang.

Undtagelserne har dog været de gange hen over året, hvor ATG har samlet til en multijackpot – det har der nyligt været med Spring Race, hvor puljen til 7 rigtige nåede omkring 75 millioner danske kroner!

Nu ændrer ATG betingelserne for behandlingen af jackpots i V75-spillet således:

Fra den 13. april forbeholdes 20% af en jackpot fra en ordinær V75 omgang til en speciel pulje, som ATG fastsætter nærmere udbetalingsregler for.

De 80% af puljen går videre til spillet den næste lørdag.

Nyt er også at puljen fra alle jackpots, der måtte opstå i V75-spil, der arrangeres på andre dage end de normale lørdage, går ind i den specielle pulje.  Det kan f.eks. være V75 på Copenhagen Cup-dagen o.l.

-Ambitionen er at forstærke varemærket og spillet V75 ved at få mulighed for at skabe så store puljer, som når vi tilbyder Multijackpot, siger Petter Johansson, der er chef for hestespillet hos ATG.