TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aros Line bedst i Juul-trio

af | Nyheder

Morten Juul sendte onsdag aften tre heste til start på Bjerke, men kun Aros Line fik en præmie med hjem.

På papiret havde Morten Juul to store vinderchance i såvel Aros Line som i Donna Donna.

De var begge spillet ned til hhv. 16:10 og 17:10 i deres respektive løb.

Derimod tilhørte Ready Eddie outsiderne i sit løb.

Aros Line var da også med i løbets afgørelse, men kunne ikke sætte sig afgørende igennem i opløbet.

Den udfordrede længe førende Restpless Explosion, men kom aldrig forbi og på løbets sidste meter nåede vinderhullets Frascati B R også forbi Aros Line, der sluttede på en tredjeplads i 1.14.4a/1609 m – præmie 9.000 NOK.

Udvendige Aros Line lå længe til en andenplads.

Udvendige 3 Aros Line lå længe til en andenplads.

Da Donna Donna nogle løb senere skulle starte var det nærmest umuligt at se hestene gennem det tætte snefald.

Donna Donna galoperede kort før startstedet og var herefter ude af løbet.

Der blev dog alligevel dansk i toot-rækken, idet Bolette Tinghøj besatte andenpladsen i 1.16.8a/2100 m – præmie 12.000 NOK, mens Kim Pedersen med familie-hesten, Mira Hørsta besatte tredjepladsen efter galop i 1.16.9a – præmie 8.000 NOK.

Ready Eddie sluttede uplaceret i hurtigklassens opgør, men viste alligevel fin fremgang og kan  være et OBS værd til næste start.

Her var Remee la Marc nummer to i 1.13.5a/1609 m – præmie 12.000 NOK.