TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aron the Baron tæt på sejr

af | Nyheder

Panamera Racings Aron the Baron leverede en fin præstation, da den fredag aften var meget tæt på at vinde Prix Atropos på Vincennes.

Aron the Baron (Västerbo Prestige) med Alexandre Abrivard var spillet som femtefavorit i fredagens 1. løb på Vincennes, Prix Atropos over 2850 meter volte og med en samlet præmiesum på 55.000 Euro.

Løbet blev afviklet på den ”lille bane”, der er 1350 meter i omkreds!

Alexandre Abrivard fik Aron the Baron fint fra start og parret kom til at sidde i tredje par udvendigt i det store felt på 16 heste.

Ind mod opløbssvinget sendte Abrivard Aron the Baron i angreb og med 500 meter tilbage var parret fremme udvendigt på den førende staldkammerat – og løbets favorit, Västerbo Hard Cash med Bjørn Goop.

Ind i opløbet fik Aron the Baron overtaget, og man begyndte at ane muligheden for en dansk sejr!

Men udvendigt dukkede nu Callilo Delbi med Mathieu Abrivard samt Colonel med Jean Michel Bazire op.

Aron the Baron forsvarede sig tappert, men måtte i et tæt opløb se sig henvist til tredjepladsen.

Callilo Delbi vinder foran udvendige Colonel, mens næsten skjulte Aron the Baron bliver nummer tre

Callilo Delbi (Rieussac) vandt foran Colonel og Aron the Baron – alle i flotte 1.12.5/2850 m volte!

Der var 7.700 Euro – 57.000 kroner . i tredjepræmie til Aron the Baron, der stod til 15,2 gange pengene og gav 3,50 i Plads.

Næste start for Arin the Baron kan blive næste fredag, hvor den er formeldt i Prix Bohemia, der er et løb over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 75.000 Euro.