TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aron the Baron på Vincennes

af | Nyheder

Fredag aften kommer Panamera Racings Aron the Baron til start på Vincennes.

Aron the Baron -til start i Frankrig- Foto Ole HIndby

Det er første start for Aron the Baron, der ikke har startet siden den var i Berlin den 6. august.

For lidt over en måned siden blev Aron The Baron sammen med This is It sendt i træning hos Bjørn Goop i Frankrig, og mens This is It allerede har startet og vundet, bliver det første start for Aron the Baron fra Goops træning på fredag.

Hesten har trænet fint, men der har ikke været så gode løbstilbud til Aron the Baron, og derfor starter den først i fredagens Prix Atropos, hvis proposition passer fint til sidste års Derby-toer.

Løbet er for 5-årige heste, der max har tjent 156.000 Euro. Aron the Baron starter med 148.067 Euro!

Der er kun en enkelt hest, der har tjent mere end danskeren I feltet . og den har også dansk tilknytning.

Det er svenske Ceasar Sisu, hvis moder Chynatown nu ejes af Stald Korfu i Sønderjylland.

Det bliver Alexandre Abrivard, der skal køre Aron the Baron i Prix Atropos over distancen 2850 meter volte.

Alexandre Abrivard er en af fransk travsports nye store navne og har især haft stor succes i monté-løbene, hvor han har vundet ikke færre end 7 Gruppe 1. løb.

I år har han foreløbig vundet 63 sejre i 372 starter i sulkyløb og 46 sejre i 408 starter i monté-løb.

Sejr nummer 63 kom denne onsdag eftermiddag i Gruppe III-løbet, Grand Prix Anjou Maine på banen i Angers, hvor han kørte ”danske”! Uza Josselyn til sejr i 1.14.7/3125 m foran Valko Jenilat og Bird Parker.