TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aron the Baron og Calle Crown mod Bold Eagle?

af | Nyheder

Fra mandag er der atter væddeløb i Frankrig og onsdag er der storløb på banen i Caen i Normandiet – her er flere danske heste anmeldt – men om de kommer til start er tvivlsomt.

Træner Tomas Malmqvist har bl.a. startmeldt fem af de danskfødte heste., han har i sin varetægt, men om de alle kommer til start, er nok et spørgsmål.

I dagens hovedløb, Prix Ducs de Normandie med en samlet præmiesum på 110.000 Euro er såvel Aron the Baron med Christoffer Eriksson som Calle Crown med Pierre Vercruysse startmeldt.

De står hhv. som nummer 11 og 14 på anmeldelseslisten der toppes af Bold Eagle med Eric Raffin.

Startmeldt med kusk er bl.a. også sidste års vinder af Elitloppet, Dijon med Romain Derieux, Tony Gio med Alexandre Abrivard og Earl Simoni med Franck Ouvrie.

I Prix George Dreux er Ken Ecce skrevet på som kusk på Confidence, Jorma Kontio med Alex Trøjborg og Christoffer Eriksson på Amazing Dynamite.

De står som hhv. nummer 25,28 og 31 – og der er 73 anmeldte!

16 heste kan komme til start i begge omtalte løb, så chancerne for at den danske trio her kommer med er ikke store, men mindre løbet deles.

Der er endelig startmelding på søndag.