Da anpartshesten Arm Bri med Henrik Lønborg vandt finalen i IDHairs Preben Munchs Mindeløb skabte det må mere end én måde glæde i ejerkredsen.

Nogle af ejerne i Stald Arm Bri er også blandt initiativtagerne til spilleklubben Wimmers Travspil, og her havde man lavet en V4-kupon til 1.728 kroner.
Da Arm Bri strøg først over stregen søndag eftermiddag udløste det en V4-gevinst på 25.162 kroner, så der blev ekstra god grund til at fejre den flotte sejr i mindeløbet – i øvrigt var det andet år i træk Arm Bri (Ens Snapshot) med Henrik Lønborg vandt Preben Munchs Mindeløb, der med en førstepræmie på 100.460 kroner er dansk travsports største løb for ældre hopper.
