TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ariana G fløj lavt

af | 3. jun 2017 | Nyheder

Den 3-årige hoppe Ariana G med Yannick Gingras leverede en imponerende præstation i nat, hvor den vandt finalen i New Jersey Sire Stakes på The Meadowlands i 1.09.1 – ukørt.

Ariana G med Yannick Gingras. Arkiv Lisa Photo

-Ariana G kan meget vel være den bedste 3-årige hoppe, jeg nogensinde har ført frem!

Sådan sagde træner Jimmy Takter efter Ariana G (Muscle Hill) havde vudnet hoppernes finale i new Jersey Sires Stakes på The Meadowlands i nat.

Ariana G vandt helt efter behag i 1.09,1, hvad der var rekord for løbet og blot 2/5 fra banerekorden!

-Yannick sagde at han blot var passager, og at Ariana G let kunne have løbet bedre end 1.08, hvis han havde bedt hende om det, sagde Takter videre.

Ariana G, som har Cantab it All som moder, og dermed er helsøster til All the Time 1.09.7 – 931,366 dollars, har nu startet 13 gange i karrieren og har vundet 11 sejre og en andenplads og har tjent 803.967 dollars.

Ariana G er klar favorit til Hambletonian Oaks om to måneder.

Long Tom med Tim Tetrick har nu startet to gange i år og vundet hver gang. Lisa Photo

I hingstefinalen i New Jersey Sire Stakes var det også favorit-sejr, idet Long Tom (Muscle Hill) med Tim Tetrick vandt i 1.09.8 trekvart længde foran King on The Hill (Muscle Hill) med Jim Marohn Jr i 1.10.0.

Vinderen er finskejet og trænes af den unge svenske Marcus Melander.

Long Tom, der er på vej til at etablere sig blandt de bedste i årgangen, har nu startet 9 gange og har vundet 5 sejre, 1 anden og 1 tredjeplads og tjent 120.950 dollars.

Sejren i nattens finale var 50.000 dollars værd.