TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Apapmand til Gitte Madsen

af | Nyheder

Den populære Stald KTAS-hest, Apapmand pådrog sig en skade i sin seneste start på Åby i begyndelsen af august måned og har ikke startet siden. Nu skal Billund-træneren Gitte Madsen forsøge at få Ens Snapshot-sønnen gjort klar til væddeløb igen.

Apapmand Foto: Gorm Johansen

Hos Jeppe Rask i Skive har man siden skaden blev konstateret, arbejdet med at få gjort Apapmand klar til start igen, men nu har man i samråd med Stald KTAS og dyrlæge Jacob Greve besluttet at sende Apapmand ned til Gitte Madsen i Billund.

-Gitte Madsen har stor erfaring med brug af vandskridtbånd og laser, og derfor sender vi Apapmand derned for at give den de bedste betingelser for at komme over skaden, siger Jeppe Rask.

Den foreløbige plan er, at Apapmand skal blive hos Gitte Madsen resten af året.

Stald KTAS har i øvrigt netop forlænget lejeaftalen med Apapmand frem til juli 2020.