TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Apapmand har forladt Anders F. Jensen

af | 12. dec 2021 | Nyheder

Apapmand, der så sent som i søndags vandt Leif Løfgrens Mindeløb på Charlottenlund Travbane, har forladt Anders F. Jensens stald.

Apapmand med ejeren Peter Gardiner og Kamilla Plambech efter sejr på Lunden. Foto Burt Seeger

-Onsdag blev Apapmand og en unghest som tilhører samme ejer afhentet i min stald for at blive kørt til dyrlægeundersøgelse i Jylland, fortæller Anders F. Jensen.

-Hvad der herefter skal ske med Apapmand ved jeg ikke, siger NFT-træneren, der i Ã¥r har startet Apapmand 16 gange  den har vundet 8 sejre og tjent 403.618 kroner og desuden har Apapmand forbedret rekord til 1.10.4.

-Det er rigtigt, at jeg har fået hentet Apapmand og en 2-åring, Hyperion ved Anders og fået dem til Jylland, fortæller ejeren Peter Gardiner.

-Jeg har fået Apapmand undersøgt, og det viser sig, at han har nogle problemer i begge skuldre. Det er ikke noget alvorligt, men det er noget der skal behandles og derefter skal han have hvile, siger Peter Gardiner.

Hvad der efter en hvilepause derefter skal ske med Apapmand ved Peter Gardiner endnu ikke helt bestemt.

-Jeg bor jo i Jylland, og jeg vil gerne kunne besøge mine heste, fortsætter Peter Gardiner.

– Det betyder meget for mig at kunne det. NÃ¥r Apapmand stÃ¥r pÃ¥ Sjælland koster det mange penge at køre over til ham. Derfor overvejer jeg at sætte ham i træning her i Jylland.

-Apapmand har tidligere været i træning hos Jeppe Rask, og jeg har to ungheste hos Jeppe, som jeg synes er en dygtig ung mand og som driver en god trænerforretning sammen med hustruen Julie.

-Anders og hans stab har gjort et flot stykke arbejde med Apapmand – Kamilla (Plambech) har lagt mange timer i ham og hesten betyder meget for hende, så jeg har også sagt til Kamilla, at hvis jeg flytter Apapmand til Jylland skal jeg nok betale billetten for hende, når hun vil besøge ham, slutter Peter Gardiner.