TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Apapmand er favorit, men Thunder Peak vinder!

af | Nyheder

Selv om der kun er seks heste til start i 3. løb på Charlottenlund Travbane i eftermiddag, er der lagt op til et spændende opgør.

Efter en meget besnærende sejr for Per Nordström på Jägersro den 24. februar bliver Anders F. Jensen-trænede Apapmand med Birger Jørgensen favorit til sejren i Sophus Sørensens Mindeløb – 3. løb på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.

Apapmand er da også spillet som klar favorit fra morgenstunden fulgt af Wonderboy med Steen Juul og Thunder Peak med Ken Ecce.

Selv om det er lidt mere end et år siden Thunder Peak har været først over stregen, så tror vi alligevel, at den 11-årige kæmpe vil vise sig bedst i eftermiddagens opgør.

Thunder Peak har været ude i hård konkurrence i bl.a. Gulddivisionen i Sverige, hvor han ikke er faldet igennem – tværtimod – det er faktisk utur, at han ikke har vundet siden den 22. februar 2020.

Vi tror Thunder Peak vinder over dansk travsports to nyeste millionærer, Wonderboy og Apapmand.

I V4/4 og V-5/1  er der et godt udgangspunkt i den sæsondebuterende 4 Staro Obrigado med Steen Juul i 1. afdeling –

Søren Kolbergs Staro Obrigado har trænet meget fint på Skovbo op til denne start.

Rene Kjær har disse tips til eftermiddagens løb på Lunden – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her