TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Apapmand og Co. på Halmstad

af | Nyheder

Den danske Sprintermester Apapmand med Anders F. Jensen er blandt de danske ekvipager, der i aften er med på den svenske Sprintermästar-dag på Halmstad.

For første gang efter sin imponerende sejr i Sprintermesteren i Billund starter Anders F. Jensen sin nye stjerne, Apapmand (ENS Snapshot) i Halmstad i aften.

Apapmand skal starte i 11. løb – V75-6 og er perfekt inde i løbet, idet den starter med 290.638 kroner, hvor der er loft ved 300.000 kroner!

Desværre har den fået et lidt dumt startspor som nummer fem i volten – distancen er 2140 m.

Men Apapmand kommer til Halmstad med en ret så fin statistik i voltestartløb. Han har nemlig vundet sine tre seneste starter i voltestart!

Det var godt nok i fjor, men alligevel.

Sådan så det ud, da Apapmand med Anders F. Jensen vandt Sprintermesteren foran Amazing Dynamite, KMFoto

Sådan så det ud, da Apapmand med Anders F. Jensen vandt Sprintermesteren foran Amazing Dynamite, KMFoto

Apapmand og Anders F Jensen er blot en af flere danske ekvipager, der er til start i aften på Halmstad.

I 1. løb starter Gordon Dahl-trænede Balotelli med Steen Juul.

 

Steen Juul skal også ud med Gordon Dahl-trænede Curfew i Sprintermästaren samt med Bent Viborgs Hoppe Derby-kandidat, Avenue Boulevard.

Peter Jensen sender tre heste til Halmstad.

Selv skal han køre (!) Tango Vang i trænerløbet, Upp til Bevis, mens Wega Vang skal ud i amatørløbet med Håkan B. Johansson, og Global Supremacy tager Jeppe Juel sig af i 14. og sidste løb.

Rene Kjær starter de to egentrænede Atletico og Summer Day,

Summer Day er med i finalen i Summer Meeting med en førstepræmie på 100.000 SEK.

I udtagelsesløbet på Charlottenlund Travbane blev den nummer to bag Sylvester med Peter Sjøberg, der også er med.

Også sidste års danske Hoppe Derbyvinder, Ultimate Wine med Peter Untersteiner samt Thengill med  Stefan Söderkvist og Gio Follo med Morten A Pedersen er med, så halvdelen af feltet er dansk!!

Birger Jørgensen er også på plads og skal køre Børge Mathiesens Ricky Egedal i et stayerløb.

Der er V75-spil til løbene i aften – V75 starter med 6. løb klokken 19.20.

  1. løb starter allerede klokken 17.00

Baneprogrammet kan downloades fra dette link – klik her