Så er ”praktikanten” Anne Dodensig atter tilbage.

Mærkeligt.

Jeg kan ikke finde Travet på Facebook, men den er ikke blevet hacket, for jeg tjekkede hjemmesiden, og den eksisterer i fuldt flow, så det er nok bare mig, der er noget galt med. 

Ærgerligt nok.

Nu ved jeg jo ikke, om jeg går glip af noget. 

Jeg går tit tur, og nogle gange med en ældre nabo, der ikke ved andet om trav, end det, hun ikke kan undgå, når hun nu kender mig.

 En dag spurgte hun, om det så havde været nogle gode løb i Aalborg.

 Øhh, ja, hvor ved du fra, at der var løb i Aalborg?

 Jamen, hvis jeg går ind på Facebook, så er der begyndt at dukke noget op, som hedder Travet, så det læser jeg jo nogle gange, så jeg kan følge med i dit liv, svarer hun, og vi kan så regne ud, at hendes mobiltelefon har lyttet til min snak om trav… 

Skræmmende med de algoritmer.

Jeg havde engang en hest, der gik med tåvægte, som jo skal skrues på… Let for dem, der kan. Svært for sådan en som mig, der har hænderne skruet bagvendt på.

Der var altid annoncer for boremaskiner, når jeg bagefter åbnede facebook…

Min far har aldrig været på lederkursus, men han havde nogle ret fine fif. 

Hvis en medarbejder havde svært ved at komme til tiden, så stod far klar til at sige godmorgen, når han kom.

Og hvis pærerne i udelysene blev smadret hver aften, så ringede far til naboen, og spurgte, om ikke hans knægt havde lyst til at blive flaskedreng.

Så sluttede det hærværk. 

Men bedst var fars lækkeri-strategi. 

Hvis maskinerne kørte i stykker, så blev jeg sendt op til bageren efter jødekager. 

Hvis det var varmt, så blev jeg sendt rundt med ispinde, og hvis Danmark spillede EM-finale, så var der en flaske fin champagne til de stakler, der var nødt til at passe maskinerne, og bare kunne følge kampen på radio. 

Min kammerat var en af staklerne, jeg tror ikke, at han har drukket den champagne endnu, for den skulle gemmes til en helt særlig lejlighed, så sjældent var det at få champagne dengang. 

Tanken tæller.

Også i dag. 

Det der med at sige godmorgen har vi i øvrigt indført som fast regel, mig og far.

Det var nu ikke fordi, at jeg har svært ved at komme til tiden, men fordi vi skændes en del om, hvornår tiden er rigtig.

Far synes, at jeg står for tidligt op.

Jeg mener, at jeg sover længe. 

Pudsigt nok læste jeg så i Jyllands-Posten, at man kan blive en god leder, hvis man husker at bruge tre små ord: Godmorgen, tak og undskyld. 

“Ikke at sige godmorgen er noget af det dummeste, man kan gøre som leder. Man skal huske, at det humør, chefen møder ind med om morgenen, er det humør, som medarbejderne tager med sig hjem om aftenen”, udtaler Johnny Sørensen, der er medforfatter til en bog, der hedder “Godmorgen, tak og undskyld”. 

Det gælder også heste.

Det er uendelig meget lettere at være sammen med en hest, hvis man er i godt humør, for så vil den gerne gøre det meste af det, du siger, den skal, mens den er langt mere tilbøjelig til at ramme en øm tå, eller blive bange for et spøgelse, hvis du er vrissen. 

Så tak for min fars små fif, tak for alle gode morgener, alle gode undskyldninger, også de dårlige, og tak til Travet, hvis det dukker op igen på min Facebook.

Og husk.

Jonatan Spang er tilbage med “Tæt på sandheden” på DR2!!