I sidste uge var Björn Goop gæst i et populært svensk talkshow og det handler dagens indlæg bl.a. om.

Bjørn Goop deltog i et talkshow på svensk TV forleden, STV.

 Han sad helt brun i tøjet i en sofa sammen med en lyserød studievært, som stillede nogle lidt travignorante spørgsmål, som Bjørn gav gode svar på. 

Han blev spurgt om savnet efter sin far Olle Goops død.

Bjørn forklarer, at hans far var meget væk, da han var dreng, og da Bjørn blev voksen og en del af travfirmaet Goop, tilbragte de meget tid sammen, men det var altid i en arbejdsrelation, så det var først i de sidste ti år af Olles liv, da han pensionerede sig selv, at Bjørn og Olle fik en rigtig far-søn relation. Og enebarnet Bjørn var meget taknemlig over, at han nåede at få det forhold til sin far. 

For ti år siden havde jeg hest i træning hos Goop, og under et besøg hos hesten fik jeg den ære at spise frokost med Olle.

 Han kunne ikke forstå, at jeg ville gå til og fra Lökene, så han kørte efter mig og tilbød et lift til banegården, hvor han bød på ærtesuppe.

Det var surrealistisk at sidde og spise ærtesuppe med selveste Olle Goop, men jeg spurgte, hvordan han og Bjørn kunne enes om arbejdet.

Han svarede, at han helt lod være med at blande sig, da Bjørn overtog styringen. 

“For det går jo ikke, at to skal bestemme. Men hvis Bjørn selv spørger mig om råd, så får han alle de råd, jeg har.” 

Olle fortalte forresten også, hvorfor Bjørn, der ellers ikke var særlig glad for heste som barn, er endt som Sveriges mest sejrende kusk:

“Han vandt det første løb, han deltog i.” 

I talkshowet fortæller Bjørn, at Olle ringede til ham hver aften.

Hvis Bjørn har haft en god dag på jobbet, vundet løb, så er der mange, der ringer, og mange, der vil klappe hans ryg. 

“Men hvis det er gået skidt, så kan telefonen være helt tavs på vejen hjem. Men Olle, han ringede altid, hver dag, om det så var gået godt eller skidt. Det er mit største savn. At han ikke ringer. At du er alene, når det er gået skidt.” 

Jeg troede ikke, at en stjerne som Bjørn også oplever den ensomhed, når man taber.

Jeg har tit siddet hjemme og funderet over, om jeg nu skal skrive “øv en møgdag-beskeden til dem, jeg normalt skriver glædestrålende Tillykke til, når det er gået godt.

Som regel lader jeg være. Fordi det er meget lettere at finde gode ord, når det er gået godt, end trøstende ord, når man er skuffet. 

Men måske skulle vi blive bedre til at give lyd, når det går skidt. 

I øvrigt sjovt at “fars dreng” sprogligt lugter lidt af flødebolle, mens “fars pige” er en hård nyser.

Jeg fik engang fortalt, at Bjørn blev bagtalt som chefens håbløse søn, da han pludselig dukkede op i stalden og ville være travkusk.

For han anede ikke, om selen vendte forlæns eller baglæns. Til gengæld var han jo født til at sidde i sulkyen, og så blev det straks en helt anden snak. 

I talkshowet forklarer Bjørn, at det gik rigtigt dårligt, når han skulle prøve noget med heste som barn, så derfor holdt han sig væk og fik aldrig lært at ride. 

Den lyserøde talkshowværtinde vil vide, hvordan han så kan blive så dygtig en kusk, og Bjørn mener, at det handler om at fornemme den enkelte hest på banen, og have respekt for, at hesten altid bliver påvirket af dig. Du kan ikke snyde en hest, den mærker det, hvis du er stresset, så det gælder om at være fokuseret og rolig, er hans bedste forklaring på det spørgsmål.

Det er ikke så tit, at vi ser travfolk optræde som rigtige mennesker i rigtigt tøj i medierne, men Bjørn Goop er god i den rolle.

Han svarer prompte, begavet og vittigt på det hele, men med en melankolsk eftertanke.

Som han sidder der i sit brune tøj ligner han ikke kun en verdensmand med fire boliger og 8000 sejre på kontoen. Han ligner også en moden mand, der skal lære at finde en mening med det hele uden sin far til at bekræfte, at det nok skal blive godt igen.

Jeg svævede i flere dage, da jeg havde spist ærtesuppe med Olle Goop.

Han var et meget livsbekræftende bekendtskab.

Autentisk.

Jeg følte, at han faktisk gerne ville bruge tid sammen med mig, selvom jeg bare var en snoldet hesteejer fra Danmark. 

” Lad os være taknemlige for de mennesker, der gør os lykkelige. De er de skønne gartnere, som får vores sjæle til at blomstre.” Marcel Proust, fransk forfatter.

Bjørn Goop er født i 1976, han kører mellem 33 og 40 millioner kroner (dog svenske) ind om året som kusk, og har 185 heste i træning.

På søndag kan han vinde Prix D’Amerique for fjerde gang som kusk, og for første gang som træner af San Moteur. 

Olle Goop døde i 2022, han blev 78 år.