TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anna Ice fra start til mål

af | 19. jul 2017 | Nyheder

Bornholms største travløb, Calles Cup med en førstepræmie på 25.000 kroner blev sikkert vundet af outsideren Anna Ice med John Gommans.

Anna Ice med John Gommans vinder sikkert Calles Cup. Foto Torben Ager, Travfoto Bornholm

For en gang skyld var der ingen slinger i valsen hos den 5-årige hoppe Anna Ice (Revenue) med John Gommans i sulkyen.

I Bornholms største travløb, Calles Cup – doteret med i alt 52.000 kroner med 25.000 kroner til vinderen . vandt Anna Ice sikkert efter at have ført fra start.

Det var 13. gang Anne Ice var til start i karrieren, og første gang hun passerede målstregen som vinder!

Stabilitet har ikke hidtil været hendes varemærke, for i otte ud af de 13 starter, har hun galoperet.

Anna Ice og John Gommmans på æresrunde

Men denne tirsdag aften var Anna Ice sikkerheden selv, og ingen var i stand til at true hende. Vindertiden 1.21.6/2120 m – det meste af løbet skyggede Wilbur med Lunden-træneren Ulrik Christoffersen Anna Ice og dette ar var også nærmest over målstregen  – to længder efter – i 1.21.0/2140 m. På tredjepladsen fulgte Waterjet med John Mikkelsen i 1.20.5/2160 m.

Sidste års vinder, Jetset Onion med Kenn Christoffersen havde et fremstød ud på sidste omgang, men var træt ved indgangen til opløbssvinget og sluttede på en sjetteplads.

Anna Ice blev som åring solgt til hesteejer hos Peter Untersteiner, der startede hende tre gange uden den store succes. Siden blev hoppen prøvet hos Kent Friborg og Flemming Jensen inden opdrætterparret Linda og Jess Persson købte hende tilbage i efteråret 2016.

Nu træner John Gommens hoppen, der med sejren tredoblede sin hidtidige indtjening!

John Gommans vandt endnu en sejr denne aften. Det var med Picasso Jetset, og dermed har John Gommans vundet 9 sejre i år.

Det placerer ham på en tredjepladsen i kampen om det bornholmske amatørchampionat, der efter tirsdagens løb føres an af Laura Pedersen, der vandt sin 10. sejr med Try My Chief, og som er førende på flere andenpladsen foran Kenn Christoffersen.