TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anette Olsen sikrede sig championatet

af | Nyheder

For andet år i år træk blev Anette Olsen amatørchampion på Charlottenlund Travbane, og hun understregede sin førerposition ved at vinde en sikker sejr med Andre Ward,

Amatørchampion for andet år i træk, Anette Olsen med søndagens vinderhest, Andre Ward. Foto Martin Timm Holmstav

Amatørchampion for andet år i træk, Anette Olsen med søndagens vinderhest, Andre Ward. Foto Martin Timm Holmstav

Andre Ward er ikke kun navnet på en amerikansk bokser, der har været verdensmester i Super-Mellemvægt, men det er også navnet på den 3-årige traver, der cementerede  Anette Olsens amatøchampionat for andet år i træk på Charlottenlund Travbane.

Andre Ward – hesten altså – er en  Ens Snapshot-halvbroder til Årets Hest på Lunden, Teodor (Trophy Catch), der i sit livs femte start vandt sin første sejr i karrieren.

Andre Ward med Anette Olsen sejrede sikkert i V5-spillets 2. afdeling i fine 1.15.1a/1600 m.

I V5-spillet lykkedes det kun for fem spillere at løse den rigtige kombination.

Fra start blev mange kuponer sendt ud af Ritz Guiness  (Clerk Magistrate) med Henrik Thomsen, der vandt til 12 gange pengene.

En anden overraskelse i V5-spillet var Super Vategård (Dream Vacation) med Rene Kjær, der vandt 4. afdeling – Ruder Kongepokalen til små 16 gange pengene.

Det var i øvrigt Rene Kjærs anden sejr i V5-rammen, idet han også vandt med Soffi K (Adams Hall) til 4,71 – det var i løbet om Hesteejerpokalen.

I V5-finalen – der samtidig var Finale 2015-løbet – var Rolf Lynghøj med Steen Juul favorit – de syv kuponer, der levede ,havde alle ham afkrydset, og gevinsten ville være blevet på 11.706 kroner.

Nu vandt Pioneer FH (Ens Snapshot) med Preben Kjærsgaard på en god afslutning, og den havde fem af de syv kuponer afkrydset. Gevinsten blev herefter 16.389 kroner.

Uden Nordisk Spil blev omsætningen 757.348 kroner – heraf lige over 300.000 kroner spillet på banen.

Næste løbsdag på Charlottenlund Travbane bliver fredag den 8. januar.