TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Andre Ward fik det svært

af | Nyheder

Anden række bag startvognen og toptempo af førerhesten gjorde opgaven for Andre Ward og Flemming Jensen nærmest umulig, og den danske favorit sluttede på en femteplads.

Hvis man på forhånd havde vist, at Andre Ward (Ens Snapshot) ville løbe 1.11.7a/2140 m i Bronsdivisionen finale på Åby, så ville de fleste nok mene, at hesten ville være vinder – eller i hvert fald med i kampen om sejren!

Det var Andre Ward ikke.

De 1.11.7 rakte til en femteplads, der gav 17.000 SEK i præmie.

Opgaven fra anden række bag startvognen blev umulig, da Adde SH med Peter Untersteiner åbnede efter 1.08.8 og noteredes for 1.11.8/1000 m.

Og selv om Andre Ward havde et godt fremstød nedad sidste langside og rundt i opløbssvinget, så kom den aldrig ind i kampen om sejren.

Adde SH førte til kort før mål, hvor rygkørte Vagabond Bi ( Varenne) med Ulf Ohlsson gik forbi til sejr i 1.10.7a/2140 m.

Adde SH nummer to i 1.10.8 og Twigs Ceasar med Björn Goop nummer tre i 1.10.9!

Jo, der blev løbet hurtigt på Åby denne lørdag.

I montéløbet satte Rajesh Face (Raja Mirchi) med Sofia Adolfsson ny svensk rekord, da den sejrede sikkert i 1.10.1a/1640 m!