Anders Pedersen på Jarlsberg
Aalborg-træneren Anders Pedersen med Always Magic er i eftermiddag til start i JGP Hoppeafdeling med en førstepræmie på 250.000 kroner på Jarlsberg-banen.
Med en fjerdeplads i 1.13.4a/1609 m kvalificerede Anders Pedersen de 27. juni Always Magic (Buvetier d’Aunou) til start i eftermiddagens finale i Jarlsberg Grand Prix, Hoppeafdeling med en førstepræmie på 250.000 kroner.
Løbet vandtes af Darling Nikki (Coktail Jet) med Gunnar Austevoll i 1.12.7, men den rangeres først som nummer fem i Trav og Galopp Nytt!
Escada BR (Credit Winner) med Thor Borg er favorit – den vandt sit forsøg overlegent i 1.12.3. Her var danskfødte Alberte Merci (Ready Cash) med Eirik Høitomt nummer tre i 1.13.5 -. hun er også med i eftermiddag og køres af Lars Anvar Kolle.
Det tredje forsøg vandtes af Thai Bakery (Coktail Jet) med Geir Vegard Gundersen i 1.13.3.
Always Magic er havnet udvendigt på vingen.
Til Trav- og Galopp Nytt siger Anders Pedersen, at han er tilfreds med en af de sidste præmier.
Søren Johansson skulle også have været til start på Jarlsberg i eftermiddag, men har slettet den norskejede Above from de Hess.
I monte-løbet er Rio de Janeiro med Nicole Marsing til start og er en af favoritterne.