TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anders P. har fået gang i materialet

af | Nyheder

Efter mere end fire måneders sejrstørke har Aalborg-træneren Anders Pedersen fået gang i sit materiale og fredag vandt han to sejre på Charlottenlund Travbane.

Draco med Anders Pedersen. Foto Burt Seeger

I perioden 9. november – 19. marts var vindercirklen et ukendt område for Anders Pedersen.

Men det er der lavet om på, og denne fredag vandt han to af sine fire køreture på Charlottenlund Travbane.

Vinderhestene var Ivar NL (Timoko) og Draco (Offshore Dream) – og især sidste må have Lunden som sin yndlingsbane, for det var femte sejr i seks starter på banen, som den vandt.

Herudover er det blevet til en andenplads.

Ivar NL blev taget langsomt fra start fra sit udvendige spor, men kunne afgøre sikkert og vandt i 1.15.1a/2000 m, mens Draco var i spids og kunne nøjes med 1.17.2a/2000 m.