TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anders Hendriksen: Jeg er 100% bag den nye bestyrelse

af | Nyheder

Lundens nu tidligere formand, Anders Lou Hendriksen bakker op om den nye bestyrelse, der blev sammensat på den ordinære generalforsamling i aftes.

På grund af en kraftig Roskildesyge måtte formanden Anders Lou Hendriksen afstå fra at deltage i den ordinære generalforsamling i aftes  i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane.

-Jeg håbede til det sidste på, at jeg kunne blive klar, men jeg havde desværre en fast aftale med toilettet og måtte derfor sende afbud i 11. time, siger Anders Lou Hendriksen.

Anders Lou Hendriksen var sammen med næstformanden Jørgen Sthelis og bestyrelsesmedlem Rene Ravn på valg, men ingen af dem opnåede genvalg.

-Det er også i orden. Vi har ikke været gode nok og vist resultater, så det er fair, at der nu kommer nye kræfter til. Jeg synes den nye bestyrelse har fået en spændende sammensætning af folk, der vil og kan noget og jeg bakker dem 100% op, siger Anders Lou Henriksen.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Henrik Engberg Johansen, John B. Sørensen og Michael Juul, der sammen med Pål S. Tung og Alex Haagensen nu udgør den samlede bestyrelse.

Anders Lou Hendriksen har gennem de sidste 19 år  – on and off – været medlem og formand for Det Danske Travselskab.

Han fortsætter i sin valgperiode frem til juni 2021 i bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund.