TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Andenplads til 46.000 kroner forsvandt

af | Nyheder

Panamera Racings Aron the Baron var lørdag eftermiddag nummer to over mål i et montéløb på Argentan, men blev diskvalificeret for urent trav og dermed forsvandt præmien på omregnet 46.000 kroner.

Der skal ikke meget til for at en hest i Frankrig diskvalificeres for urent trav

Det fik vi atter at se denne lørdag eftermiddag, hvor der var løb p¨banen i Argentan.

Det var svært at se i det lange opløb, at Aron the Baron med David Thomain havde problemer med travet, men det syntes dommerkomiteen, og efter nogle minutters voteren diskvalificerede den danske hest fra en andenplads.

David Thomain gav Aron the Baron en meget fin rejse.

Lynhurtig fra start fra 25 meter tillæg – derefter i andet/tredje par udvendigt og frem indvendigt rundt i opløbssvinget.

Løbets favorit, Napa Valley var smuttet i opløbet, men meter for meter åd Aron the Baron sig ind på den tyske, tidligere Steen Juul-trænede Zauni med Ronja Walter og fangede den faktisk akkurat på målstregen.

Andenpladsen var 6.250 Euro – eller 46.000 kroner  – værd, men nogle minutter efter målpassage forsvandt de ved diskvalifikationen.