TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anden række til All Wise As

af | Nyheder

Peter Wilhelmsens italienske 3 års hoppe All Wise As fik spor 8 og dermed indvendigt i anden række i det italienske Hoppe Derby, Oaks del Trotto søndag den 22. september.

Startpladserne til de 12 hopper, der alle har kvalificeret sig til Oaks del Trotto over 1600 m med en samlet præmiesum på 253.000 Euro, er nu fordelte, og Erik Bondo-trænede All Wise As (Varenne), der ejes af Peter Wilhelmsen, fik spor 8, indvendigt i anden række bag startvognen.

All Wise As med Erik Bondo

-De første seks spor var taget, der jeg skulle vælge spor til All Wise As, så det gav sig selv, at jeg måtte tage indvendige spor 8, siger Erik Bondo, der har yderligere en hest med i Oaks.

Det er den skimlede Arnas Cam (Ready Cash), der vandt den hurtigste kvalifikation i 1.12.6a/1600 m på Capannelle-banen i Rom.

Men Oaks del Trotto-finalen køres på Agnano-banen i Napoli!

-Arnas Cam bliver dog næppe favorit. Det gør Audrey Effe (Up and Quick), mener Erik Bondo.

Udover All Wise As er der en dansk forbindelse til en anden af Oaks-deltagerne, 4 Always BR Ready (Iglesias), hvis moder Ready to Glide nu er i dansk eje, og på Aalborg-auktionen kommer en lillesøster til Always BR Ready efter franske Charley du Noyer i ringen.

Det er Glide for the Win med nummer 52 – læs om den – klik her

I Derby Italiano del Trotto om 847.000 Euro har Erik Bondo også kvalificeret to heste til start.