TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anden løbsdag på klippeøen

af | Nyheder

I eftermiddag er det tid til årets anden løbsdag på Bornholms Brand Park og Charlotte Berg har sørget for Påsketrav med i alt 9 løb.

Hector Brogård var i flere år en magtfaktor på klippeøen og han har fået sit eget mindeløb, der køres denne gang for hestene med højst 75.000 kr. på præmiekontoen.

Der kommer 12 heste til start, hvilket betyder tre rækker bag bilen og mon ikke det kunne ligne Kenn Christoffersens sejrsvante Jetset Onion (Infinitif) kan vinde det løb?

Der er dog flere sejrsheste med i løbet og hvis han ikke er helt klar i sæsondebuten kan andre træde til med Blæsa Hornline (San Pellegrino) og Lille Du (Quite Easy US) i de ledende roller.

6. i træk?

Waterjet (Flirtin Man) var med til at give John Mikkelsen championatet blandt amatørerne i fjor og han står i skrivende stund med fem sejre i de sidste fem starter.

Meget tyder på, at han også tager nr. seks her selv om han er havnet i anden række bag bilen.

Det foregår allerede i V5-1. afdeling og Waterjet kan være et emne til ugarderet selv om han modsat flere af de øvrige endnu ikke har startet i 2017.

Johns bror Frank var på åbningsdagen for 14 dage siden tilbage i løbene efter ca. halvandet års pause og han vandt med San Siro (Deliberate Speed), hvilket han også kan gøre denne gang i V5-2. afdeling.

Indersporet bag bilen kan måske udnyttes til spids og derfra kan han vinde karrierens 17. sejr i det 80. forsøg.

Løbene starter kl. 12.45 og sidste løb er programsat til kl. ca. 15.50.

Baneprogrammet kan downloades her: Baneprogram