TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

And Here I Am svigtede ikke

af | Nyheder

Spillet til 13:10 var danskfødte And Here I Am (Prodigious) en af de største favoritter ved løbene på Kalmar her i eftermiddag og med sikre Johan Untersteiner i vognen svigtede han ikke.

Efter en rolig start blev han sendt frem og til føring på første langside.

500 meter gik på 14,2 og her var And Here I Am sikkert i fronyt med Ari Ben i sin ryg, men herefter blev der virkelig trådt på bremsen fra Untersteiners side.

Således gik kilometeren efter beherskede 20,2 (!!).

I sidste sving gik Kosmopolit du Gull tættere op i dødens, mens George Sånna var på vej i tredje spor, men ned mod mål stak And Here I Am bare væk til sejr på billige 18,0/2140 auto til en værdi af 35.000 SEK.

Det var Prodigious-sønnens anden sejr i tre 2017-forsøg og totalt er han vinder af 411.148 SEK.

Se løbet her: And Here I Am

And Here I Am blev solgt og eksporteret i 2013 af hestens opdrætter Ivan Carabott og han er moderen Katnook Estates eneste danskregistrerede afkom.

Hun har dog yderligere tre svenskregistrerede, men ingen med nogen videre resultater. Retfærdigvis skal det dog også siges, at de to af dem er en nybleven 3-åring og ditto 2-åring.