TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amiral Sacha er flyvende

af | Nyheder

Den franske 5-åring Amiral Sacha har kurs mod Criterium des 5 Ans, der afvikles lørdag de 29. august på Vincennes, og mandag eftermiddag vandt han den sidste forprøve, Prix Jockey.

Amiral Sacha med Gabriele Gelormini har kurs mod Criterium des 5 Ans. Arkic Gerard Forni

Amiral Sacha med Gabriele Gelormini har kurs mod Criterium des 5 Ans. Arkic Gerard Forni

 

Med en andenplads fra dødens i Europa-derbyet, Grand Prix de l’UET i fjor etablerede Amiral Sacha (Ganymede)  sig i toppen af sin årgang i Frankrig.

Og siden har den ved flere lejligheder manifisteret sin store kapacitet.

Senest mandag eftermiddag på Vincennes, hvor Amiral Saccha med Gabriele Gelormini kunne vinde Prix Jockey med en samlet præmiesum på 120.000 Euro i fornemme 1.12.0/2700 m  – en tangering af banerekorden som Offshgore Dream satte ved sejr i Prix d’Amerique som 5-åring.

Prix Jockey er det sidste testløb før Criterium des 5 Ans, der køres lørdag den 29. august med en samlet præmiesum på 240.000 Euro.

Efter mandagens sejr må Amiral Sacha betragtes som forhåndsfavorit, for han slog de fleste af årgangens topheste – kun Aladin d’Ecajuel manglede, men den har været syg og var nyligt slettet fra Prix de Wallonie i Belgien.

Nærmest Amiral Sacha var Akim du Cap Vert med Franck Anne i 1.12.1, mens hoppen Africaine med jean Etienne Dubois var nummer tre i 1.12.2.

Amiral Sacha er avlsmæssigt et Dubois-produkt med Ganymede som fader og Goetmals Wood som morfader!

Hans moder, Nostalque Sacha satte rekord 1.15.6 og tjente 70.920 Euro.