Amerikanske Maven til Europa
Den amerikanske tophoppe, Maven, der på Harrisburg-auktionen blev solgt for ikke mindre end 750.000 dollars, kommer til Europa for at starte i Prix d’Amerique.

Maven med Yannick Gingras. Lisa Photo
Maven, der efter salget gik i træning hos Jimmy Takter, vil i den nærmest fremtid bliver fløjet fra USA til Europa, og tanken er at Glidemaster-datteren skal starte i Prix de Bourgogne, der køres søndag den 28. december på Vincennes.
Prix de Bourgogne er det tredje test-løb til Prix d’Amerique. Det køres over 2100 meter auto og har en samlet præmiesum på 120.000 Euro.
Maven har tjent 1.7 millioner dollars – det er cirka 1.4 millioner Euro, og det burde være nok til at sikre hende en plads i Prix d’Amerique-feltet.
Maven startede i dette års Elitlopp, hvor hun var nummer tre i indl. heat og lige uden for pengene i finalen.
Jimmy Takter har tidligere vundet Prix d’Amerique.
Det var i 1999 med legendariske Moni Maker, som Jean Michel Bazire kørte.
Moni Maker med Jean Michel Bazire startede også i Prix de Bourgogne før Prix d’Amerique, og det vandt parret sikkert.