TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk afbud til Elitloppet

af | Nyheder

Den amerikanske 4-åring Gimpanzee kommer ikke til Elitloppet i år.

I USA køres der stort set ikke travløb i denne tid.

Ja, faktisk er det kun i Californien, hvor banen Cal Expo i Sacramento fortsat er i gang, at der køres travløb fremover.

Det betyder, at kredsen omkring svenskejede Gimpanzee nu har opgivet planerne om at sende Chapter Seven -sønnen til Europa for at starte i Elitloppet.

-Løbene genoptages tidligst i midten af april, og det bliver umuligt at få opbygget den form på Gimpanzee, som vi vil have for at han skulle kunne starte i Elitloppet, sagde trænere Markus Melander i et interview med ATG Live i går.

Gimpanzee. Foto Kanal 75

Gimpanzee var i fjor en af USA’s allerbedste 3-åringer, og havde det ikke været for al den hype, der hele tiden var omkring staldkammeraten Greenshoe (Father Patrick), så var Gimpanzee vel egentlig mere kvalificeret til at have fået titlen, Årets 3-åring heftet på sig med sejren i bl.a. Yonkers Trot, New York Sire Stakes Final, Matron Stake og Breeders Crown

Gimpanzee startede 14 gange, vandt 8 sejre, 1 anden og 2 tredjepladser og tjente 1.128.753 dollars. Placeret løb han 1.08.5 – hans vinderrekord er 1.09.1.

Apropos Elitloppet så er der jo fortsat et spørgsmålstegn ved om løbet kan afvikles.

Hele Corona-situationen gør det jo usikkert om løbet kan afvikles med tilskuere – og et Elitlopp uden tilskuere – det kan man ikke forestille sig!