TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk 3-åring til Bo Westergaard

af | 15. nov 2020 | Nyheder

Inden for den nærmeste fremtid ankommer den 3-årige amerikanske traver, Stonefire US til træner Bo Westergaards stald på Vang Hovedgård.

Opdrætteren Knud Erik Ravn kaster et vurderende blik på Stonefire US i Lexington 2018.

Selv om den er født i USA og har haft sin karriere sin karriere i USA, så er Wishing Stone-sønnen, Stonefire US dog nært knyttet til Danmark.

Stonefire US er nemlig opdrættet af Knud Erik Ravns amerikanske firma, Rivers Stable, der fortsat ejer den sammen med Lars Berg. Der er dog også andre nordjyder i ejerkredsen hos Stonefire US, der har været trænet og kørt af Dewayne Minor.

Stonefire US med Dewayne Minor

Som 2-åring startede Stonefire US 11 gange og vandt 2 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads og tjente 56.941 dollars – placeret løb den 1.10.5.

Selv om den i år har tjent 63.105 dollars har Stonefire US ikke forbedret sin placeringsrekord, men den har nu en vinderrekord på 1.12.1.

Stonefire US kommer til Danmark efter 19 starter, der er resulteret i 3 sejre, 4 anden- og 2 tredjepladser og i alt 120.046 dollars, hvad der omregnet er cirka 750.000 kroner.

Her præsenterer to af medejerne den da 2-årige Stonefire US,
(v-h) Bo Jørgensen og Gunner Christiansen.

Stonefire US er som nævnt efter Wishing Stone og ud af Don’t Think Twice (Andover Hall) 1.11.7 – 72.819 dollars.

Hendes mest vindende afkom er hoppen Diamondstone US 1.11.1 – 123.767 dollars, efterfulgt af Stonefire US.

Ejergruppen bag Stonefire US har fortsat helbroderen, den 2-årige Elliotstone US hos Dewayne Minor i USA.
Den har placeret løbet 1.12.1, har vundet en  enkelt sejr og tjent 22.934 dollars.