Amerikansk 2-års stjerne til Finland.
Den finske opdrætterforening har købt Muscle Hill-sønnen Southwind Spirit, der hidtil har virket i avlen i Ohio.

Southwind Spirit var tidligt udviklet og som 2-åring vandt den 6 sejre i 13 starter og tjente 370.295 dollars, Som 3-åring startede den blot 2 gange og gik derefter i avlen i Ohio.
Her har den virket i fem sæsoner – flest hopper fik den i 2018, hvor den bedækkede 58.
Southwind Spirits mest vindende afkom er den i år 2-årige Merry Ann 1.12.1 (800 m bane) – 245.200 dollars, mens Spirit Bell fra 2016 er den hurtigste med 1.11.0 (800 m bane).
Southwind Spirit har Spirit on Ice (Pine Chip) som moder. Hun er også moder til Southwind Serena (Varenne), der er kendt som moder til bl.a. Mission Brief og Tactical Landing.
Et andet hoppeafkom efter Spirit on Ice, der er slået stærkt igennem i avlen er The Ice Queen (Conway Hall), der bl.a. er moder til The Ice Dutchess og Ice Attraction.