TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk 2-åring løb 1.13.4

af | Nyheder

Verdens hidtil hurtigste 2-åring i 2023 er hoppen Somthintobelievein, der lørdag præsterede 1.13,2a/1609 meter som overlegen vinder af en qualifier på Hoosier Park i Indiana.

Somthintobelievein er efter Father Patrick – I Believe og trænes af Jeff Cullipher, hvis store hesteejer Pollack Racing købte hoppen i Lexington for 85.000 dollars.

Moderen er efter Andover Hall – CR Kay Suzie og har rekord 1.13.3 og tjent 37.383 dollars.

Hun har hidtil fået 11 føl – Somthintobelievein er nummer 10.

Hidtil har Sonnet Grace (Muscle Massive) fra 2016 været bedst med 1.09.5 – 460.736 dollars.

I lørdagens qualifier på 1400 meter-banen Hossier Park kørte Trace Tetrick Somthintobelievein, der afsluttede efter 1.08/400 m og var 8,25 længder foran nummer to Elon Muscles (Muscles Massive), der noteredes for 1.14.4.

Pt. er den næsthurtigste 2-åring i verden hingsten Pick Pocket, der på 800 meter-banen Northfield Park i Ohio er godkendt i 1.13.7a/1609m med en afslutning efter 1.09/400 m for Andy Macdonald og trænet af Jason McGinnis.

Pick Pocket er efter Walner – Can’t Have my Moni (Cantab Hall), der har Moni Maker som mor.

Can’t Have My Moni har rekord 1.11.1 og har tjent 146.059 dollars.

Hun har fået syv føl – Pick Pocket er det næstsidste, og han kostede 47.000 dollars i Lexington.

En helbroder til Pick Pocket, The Great Wall fra 2019 er Can’t Have My Monis hidtil bedste afkom med 1.12.8 og 14.455 dollars.