Årets første amerikanske baby-løb vandtes af hoppen Beautiful Sin i flotte 1.12.9.
Beautiful Sin (Muscle Hill), der I fjor var USA’s dyreste åring med et hammerslag på 480.000 dollars, vandt årets første baby-race på The Meadowlands lørdag morgen, lokal tid.
Hoppen, der trænes af Jimmy Takter og ejes af den svenske storstald, SRF Stable, havde Yannick Gingras i sulkyen og blev sendt til spids efter 500 meters kørsel.
Hun sejrede ukørt i miletiden 1.57.2, der svarer til en kilometertid på 1.12.9.