TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amazing Queen sørgede for store gevinster

af | Nyheder

Mens V5-spillet på Racing Arena Aalborg blot gav 2.626 kroner var der anderledes store penge at hente i V4-spillet, nemlig 53.586 kroner – og det var takket være Amazing Queens sejr i sidste afdeling.

Indvendigt klarer Amazing Queen med Rikke Rohbach Bonde sig først over stregen foran Politiken med Tineke Borup. Km Foto

Indvendigt klarer Amazing Queen med Rikke Rohbach Bonde sig først over stregen foran Politiken med Tineke Borup. Km Foto

I sin fjerde monté-start i livet  kunne Skive-hesten Amazing Queen (Double Eagle) med Rikke Rohbach Bonde vinde sin første sejr i denne disciplin.

Det var især spillere i Norge og Sverige glade for, idet de seks V4-kuponer, der havde afkrydset Amazing Queen i sidste afdeling, alle var spillet i enten Norge eller Sverige.

Gevinsten blev så pæn som 53.586 kroner.

Amazing Queen, der kom til spids efter 600 meter, holdt hjem i et spændende opløb, hvor favoritten Politiken med Tineke Borup angreb, men den kom aldrig forbi.

Havde Politiken sejret var V4-gevinsten blevet 5.343 kroner.

I V5-spillet blev gevinsten på 2.626 kroner.

Har var man godt garderet ved at satse på Flemming Jensen, der vandt tre af afdelinger.

Anaconda (Mr Pine Chip) i 1. Afdeling var ikke den store overraskelse og gav blot odds 1,56, mens tiltroen i 2. afdeling var mindre til Beate Garbo (Turbo Sund), der på en god afslutning kunne gå forbi favoritten Bravo Sølvtop med Rene Kjær og vinde til odds 5,79.

Endnu højere odds gav Jensens sidste vinder, Florida Queen (Ken Warkentin) i 5. afdeling, hvor den klarede sejren hjem i en hård opløbskamp med Pioner FH med Preben Kjærsgaard, der havde ført undervejs. Florida Queen gav odds 7,75 og V5-værdien steg fra 1.372 kroner til 2.626 kroner.

Florida Queen var den mindst betroede af Flemming jensens tre V5-vindere og gav odds 7,75. KM Foto

Florida Queen var den mindst betroede af Flemming jensens tre V5-vindere og gav odds 7,75. KM Foto

Det var tæt på endnu en Flemming Jensen-sejr inden for V5-rammen, idet han var nummer to med Bill Baily til Axe Brogård (SJs Photo) med Bent Svendsen i 3. afdeling.

Den sidste V5-vinder af Sequenzer (Trophy Catch) med Kenneth Andersen, der sejrede til odds 6,70.

Kenneth Andersen vandt senere på aftenen endnu en sejr for samme træner som Sequenzer, amatøren Lars B. Larsen.

Sequnzer med Kenneth Andersen vandt en sikker sejr. KM Foto

Sequnzer med Kenneth Andersen vandt en sikker sejr. KM Foto

Det var med Regitza Star (Rydens Ulano) der efter en tørkepause i 2016, hvor den ikke vandt løb i 22 starter, nu fik indledt 2017 på bedste vis.

Det må man sige, at Kenneth Andersen også har gjort.

Efter fredagens løb på hjemmebanen har han nu vundet 4 sejre i 12 starter!