TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amatør-VM: Lars Munk kiksede med næstfavorit

af | Nyheder

Aarhusianske Lars Munk, der mandag og tirsdag deltager i kampen om Verdensmesterskabet for travamatørkuske på Pompano Park-banen i Florida, kom langsomt fra start på konkurrencens første dag.

Lars Munk indledte med en 7. plads i feltet på otte i 1. afdeling  med Cousin Richard, der stod til odds 13,60.

I 2. afdeling kørte Lars Munk næstfavoritten Splitsville, der imidlertid fik galop tidligt i løbet, og sluttede sidst.

Bedre gik det med 20-oddseren Forbidden Song, der afsluttede hurtigst af alle i feltet fra en position som sidst ind i opløbet.

Det blev til en fjerdeplads, men løbet skulle ikke have været meget længere før Forbidden Song og Lars Munk var blevet nummer to!

De tre køreture gav i alt 7 points.

Spanieren Michel Vich Capo fører med 22 points foran Barbara Aebischer, Schweiz  med 17 points.

I nat, dansk tid køres de sidste afdelinger.

Lars Munk skal køre to gange – begge pacere.

Først med 3 Gold Star, der i år har startet 6 gange og bedst opnået 1 anden- og 2 tredjepladser og derefter med 7 Rollingndiaminds, der i 7 starter i år har vundet 1 sejr og 2 tredjepladser.