TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Alt vel med Derbyvinderen

af | Nyheder

Festival Of Speed starter næste gang i Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker på Fyn.

Festival of Speed vinder Derbyet foran staldkammeraten Frodo Cash. Foto Burt Seeger

Efter 12 sejre på stribe mødte Festival Of Speed (Cantab Hall DE) sit Waterloo i Aalborg Store Pris, hvor han satte af i galop og siden blev diskvalificeret, men Steen Juul melder alt vel med årets suveræne Derbyvinder.

-Jeg trænede med ham i går og alt virkede fint. Galoppen i Aalborg skal man ikke lægge så meget i. Bilen kørte for langsomt og da han skulle accellerere op, rullede han over i galop. Det blev bare helt forkert, siger Steen Juul.

-Nu starter han i Grand Circle den 23. oktober og så er det slut for i år.

Derbytoeren Frodo Cash (Zola Boko) kommer også til start i Grand Circle. Hesten var senest nummer tre i et 4-årsløb på Fyens Væddeløbsbane i tiden 1.14,8a/2140 meter.

-Han gik et pænt løb, men det blev lidt for taktisk og der blev kørt for langsomt undervejs. Vi prøvede at eksperimentere lidt og køre ham lidt lettere, men han fik de samme problemer som i Derbyet, så jeg måtte bare sidde stille og bjærge ham fejlfrit i mål. Men han gik egentlig fint og fik løb i kroppen, hvilket var det primære mål, siger Steen Juul, som i aften har to køreture på Jägersro og så gælder det fredag på Jydsk Væddeløbsbane, hvor der bl.a. er gensyn med den nykårede Europamester Extreme (Chocolatier).

-Løbet ligger jo lidt tæt pÃ¥ starten i lørdags, men Extreme var superfin efter løbet og derfor valgte vi at melde ham. Han har heller ikke gjort sÃ¥ mange starter og skulle alligevel ha’ et arbejde.